af Søren Juul-Nielsen, Aarhus
Regeringens magtmisbrug, løgne og manipulation vendt mod befolkningen har nået et niveau, hvor hele befolkningen bør sige fra.
Claus Hjort F. har tidligere begået dokumenteret, ulovlig forvaltning – vendt mod sygedagpengemodtagere – og magtmisbrug og løgn i forhold til nedlæggelse af arbejdsformidlingerne.
Alligevel bliver han og regeringen siddende og regner med offentlighedens tab af korttidshukommelse.
Nu har vi så et historisk forsøg på at tage hele befolkningen som gidsel ved misbrug af EU-euroaftaler.
Dels ved et løgnagtigt »fejlskøn« på 43 milliarder for at sikre, at Danmark kunne udsættes for besparelseskrav fra EU, der svarer til højrefløjens politik om at destruere det offentlige velfærdssystem. Rent landsforræderi!
Opfølgende ved at lave dobbeltspil med S-SF-R og bruge dette straffeinstrument mod den part, som har ladet sig lokke til at støtte hele dette bedrageri. Hvor usselt og modbydeligt kan det blive?
Og nu hører vi, at DF vil »tage sig betalt« igen – ja, rigtigt gættet – ved endnu engang at kræve de retsløse asylansøgere straffet yderligere.
Den danske befolkning kan ikke længere være denne regering inklusiv DF bekendt. Kræv regeringens afgang og nyvalg nu! Men er vi for ligeglade, selvfede og stats-dronninge-TV-fordummede?
Kan vi gå på gaden og for en gangs skyld skabe aktiv mobilisering mod uret, løgn og undertrykkelse – også her i Danmark?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278