Situationen lægger gift for OK-fornyelsen i 2012. Derfor haster det med et valg, der kan bane vej for en ny regering, så vi igen kan få en diskussion af, hvordan vi sikrer reallønnen og trygheden i arbejdet.

fra Metal Horsens

Selvom krisen raser videre, og arbejdspladserne fosser ud af landet, så nægter VKO-regeringen stædigt at sætte initiativer i gang, som kan bringe økonomien på fode.

Tværtimod er det, som om regeringens angreb på lønmodtagerne og fagbevægelsen tager til i styrke, jo tættere vi kommer valget.

En afskaffelse af efterlønnen er stadig på regeringens dagsorden, og hånd i hånd med dansk industri lyder nu råbet om bedre konkurrenceevne.

Regeringens og arbejdsgivernes svar på krisen er så gammelt som industrisamfundet: Løntilbageholdenhed og ringere velfærd. Til gengæld er der ingen bud på, hvad der skal erstatte de 180.000 industriarbejdspladser, vi har mistet de sidste to år.

De arbejdsløse betaler stadig for krisen, halveringen af dagpengeperioden hænger som et sværd over dem, som har betalt med deres job. Der er ikke rettet op på den udhuling af dagpengene, som betyder, at en faglært skal klare sig med halv indtægt ved arbejdsløshed.

Kontroltyranniet fortsætter, og flere sendes i udsigtsløs aktivering. Samtidig udhuler regeringen lige nu mulighederne for, at de ledige kan få en målrettet opkvalificering.

krav til arbejdsgiverne

Situationen lægger desværre gift for den overenskomstfornyelse, som kommer i 2012. Derfor haster det med et valg, så der kan banes vej for en ny regering, så vi igen kan få en diskussion af, hvordan vi sikrer reallønnen og trygheden i arbejdet.

Så længe forringelserne af dagpengene består, så bliver vi nødt til at stille krav til arbejdsgiverne om mere tryghed i ansættelsen.

Bedre aftrædelsesvilkår og længere opsigelsesvarsel. Det er ikke helt i tråd med den berømte flexicurity-model. Men det er prisen, når man fjerner en stor del af sikkerhedsnettet.

Mens udflagningen af industriarbejdspladser fortsætter, så ser vi herhjemme, hvordan udnyttelsen af billig udenlandsk arbejdskraft bliver et dagligt fænomen. Så dagligt, at selv en minister som Karen Ellemann finder det helt naturligt at bruge en tysk håndværksmester, som arbejder ulovligt i landet, og som er ramt af faglig sympatikonflikt.

en ny politik

Sagen viser, hvor lidt alvor der er bag regeringens læbebekendelser til den danske model. Regeringens politik og EU’s principper for arbejdskraftens frie bevægelighed har i den grad udfordret den danske model.

Den grænseløse, frie bevægelighed for arbejdskraft og finansielle ydelser skal tæmmes, så vi igen kan styre måden at håndtere udenlandsk arbejdskraft på.

Og så skal der skaffes et langt bedre indblik i de danske virksomheder, som flytter produktion og arbejde til udlandet. Begge dele kalder på et nyt flertal og en ny politik.

Et regeringsskifte er første skridt ud af krisen. Men der er brug for en ny politik, som ikke mindst må bygge på de krav, fagbevægelsen har peget på for at genstarte økonomien og udbedre de mange skader, VKO efterlader sig.

Det klarer vi ikke bare ved at arbejde 12 minutter mere om dagen – der bliver brug for et tæt samspil mellem fagbevægelsen og en ny regering.

Vedtaget på generalforsamlingen den 29. marts.