af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
Den forfærdende atomkatastrofe i Japan har vist begrænsninger i den menneskelige beskyttelse af atomfremstilling.
Samtidig frembringer atomværkerne materialer, der kan bruges til atomvåben med uranforstærkede artillerivåben.
Vi kan blive rystede over nedsmeltningen af atomværket, hvor det radioaktive nærmer sig grundvandet, og brugen af regnvand forbydes, men værre er de vedvarende skader, som de udbredte atomvåben besidder.
Derfor har vi den dybeste sympati med de to bedstemødre, to præster og den nonne, der den 28.marts blev dømt ved en amerikansk domstol for at søge at trænge ind på en depotplads for Trident-missiler til undervandsbåde.
Derfor er det nu med baggrund i Japan relevant igen at protestere mod brugen af atomvåben, også i nuværende krige med risiko for vedvarende skader på mennesker.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278