I disse dage, hvor partierne leder med lys og lygte efter en milliard eller to, så den økonomiske kabale kan gå op, vil jeg i al ydmyghed pege på Folkekirkens seks milliarder kroner.
af Freddy Jens Wedel, medlem af Kommunistisk Parti, Esbjerg
Der er næsten seks milliarder kroner at hente hvert år, hvis man nedlagde Folkekirken.
Det er penge, der komme ind via den kirkeskat, som danske lønmodtagere betaler mere eller mindre frivilligt. Disse gode danske kroner dække alene udgifterne til kirkebygningernes vedligeholdelse, oblater, alterlys og tilskud til præsternes arbejdstøj og sådan noget.
Lønnen til de omkring 6000 præster og andre ansatte i Folkekirken betales ikke af kirkeskatten, men af et særligt tilskud fra staten, og dermed af alle – også de der ikke er medlemmer af den danske statskirke.
I disse dage, hvor partierne leder med lys og lygte efter en milliard eller to, så den økonomiske kabale kan gå op, vil jeg i al ydmyghed pege på Folkekirkens seks milliarder kroner. Dem får man fat i ved at nedlægge Folkekirken og dermed Kirkeministeriet.
De kirkebygninger, der ikke er bevaringsværdige, sælges til den fulde værdi – og gerne til de religiøse menigheder, der er mange nok (læs: har penge nok) til at købe dem. De bevaringsværdige kirkebygninger overgår til Kulturministeriets ansvar, og kunne jo blive et dejligt lokalhistorisk museum, med tilknyttet lokalhistorisk arkiv i den tidligere rummelige præstegård.
De embedshandlinger, der hidtil har været varetaget af sognepræster, overgår til indenrigsministeriet og varetages af det lokale kommunekontor, der i forvejen har overtaget pasudstedelser og førerbeviser. Det drejer sig om registrering af fødsler, navngivning, ægteskabs indgåelse og dødsfald.
Begravelsesvæsenet overgår til indenrigsministeriet, der fremover forvalter de offentlige begravelsespladser således, at alle i fremtiden kan få et gratis hul i jorden, uanset religiøst standpunkt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278