01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Viden forpligter

Viden forpligter

Onsdag, 27. april, 2011, 10:50:30

Kære forbrugere: Køb svinekød I kan være bekendt at sætte tænderne i.

af Jette Rosenkvist, Haderslev

I 2007 nedsatte justitsministeriet en arbejdsgruppe med henblik på forslag til velfærdsforbedringer for svin. Resultatet af arbejdet, rapporten »Hold af svin«, udkom i starten af året. Kommissionen anbefaler fortsat fiksering af avlssøer i årtier frem, altså at dyrenes bevægelsesfrihed indskrænkes til valget mellem at stå og ligge.

Da man startede fastspænding af svin i sidste århundrede, var man formodentligt i vid udstrækning uvidende om, hvor stor fysisk og psykisk lidelse, man derved påførte søerne. Her mange årtier og utallige forskningsresultater senere, er denne undskyldning ikke længere mulig. I 2011 kan kun villet uvidenhed i form af fortrængning og benægtelse forklare, at uvæsenet fortsat finder sted.

Jeg mener, at viden forpligter.

Derfor kære politikere: Giv os en lov for grise, der er tidssvarende (forbud mod fiksering), og som ikke ser bort fra vor viden om svinet og dets ret til ligesom alle andre dyr at leve i overensstemmelse med sundhedsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov. En lov der ikke negligerer menneskets etiske ansvar overfor vore medskabninger.

Og kære forbrugere: Køb svinekød I kan være bekendt at sætte tænderne i.

Den gennemsnitlige dansker får mere end dobbelt så meget protein som nødvendigt. Der er mange gode grunde udover dyrevelfærdshensynet til at skære ned på kødforbruget og vælge kvalitet frem for kvantitet, økologi frem for konventionel bulkvare: omsorg for egen og andres sundhed såvel som hensyn til natur, miljø, klima og økonomi.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2011 - 10:50   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev