31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Myten om bin Laden og den 11. september

Myten om bin Laden og den 11. september

Torsdag, 05. maj, 2011, 11:42:58

Terrorfrygten har i sandhed »katalyseret« en forandring til et mere krigerisk samfund. Til et mere udemokratisk og ufrit samfund, et hyklerisk samfund …

»Hvil i fred, Osama! Vi kommer til at savne dig«, lyder det fra USA’s tidligere præsident George W. Bush.
Tegning: Latuff

af Bo Richardt, Espergærde

Først forstod jeg ikke, hvilken propagandamæssig fordel USA ville ha’ at melde Osama bin Laden død.

Skudt ned som en hund!, skriver et formiddagsblad på forsiden: Han vil blive hævnet!, skriver et andet.

Nåh ja, hævnen kalder på mere terrorfrygt og flytter fokus væk fra den stadigt mere håbløse, idiotiske og beskidte krig i Libyen.

Og i terrorfrygtens navn er allehånde stramninger af den personlige frihed legio, det handler jo om beskyttelse.

Jo, terrorfrygten har i sandhed »katalyseret« en forandring til et mere krigerisk samfund. Til et mere udemokratisk og ufrit samfund. Et hyklerisk samfund med en »kejser«, der hyller sig i demokratiets og frihedens smukke gevandter, mens de rige bliver rigere og de fattige bliver flere.

Skrædderne, som i dag kaldes spindoktorer, kører mediemaskinen, og alle siger nøij i kor, sikke de kan, mens mange stiltiende undrer sig. Nogle få skræpper op, men de fleste er ligeglade. De tror nok, demokrati og frihed er givet af gud. Det er det ikke.

Terrordiskursen fik et afgørende boost den 11. september (9/11). Det blev i sandhed – som forudsagt af de neokonservative kredse et år før i deres tænketank Project for the New American Century – en »katalyserende katastrofe som et nyt Pearl Harbor« for deres politiske ambitioner.

Kejserens klæder

På trods af denne forhåndsinteresse har vi fuldt ud accepteret den officielle forklaring og udredning af skyldsspørgsmålet – som altså kommer fra de selv samme neokonservative kredse, der meget bekvemt fik deres katalyserende katastrofe ni måneder efter, at de selv havde fået regeringsmagten og således kontrollen over den suverænt største militærmaskine, verden nogen sinde har set.

9/11-katastrofen er så fyldt med underlige, uforklarede hændelser, der på afgørende punkter strider mod grundlæggende fysik.

De bryder med retssikkerheden ved omfattende mundkurv på centrale vidner og hemmeligstempling af vigtige dokumenter med mere.

Og det strider mod almen psykologisk forståelse for, hvordan folk reagerer i katastrofe situationer. Igen må vi indse, at kejserens klæder er der ikke. Og dog har han og hans regime brugt disse falske klæder til det værste af alt: krig!

betydningen af 9/11

For mig er 9/11 nøglen til at genskabe det pluralistiske, fredsommelige, demokratiske, tillidsfulde Danmark. Ikke i en nostalgisk pseudo-50’er-form, som DF promoverer. Nej, i en moderne forståelse for den globale tid, hvor vi ikke længere kan køre på overforbrugets frihjul og hylde den xenofobiske ret til smørhullet Danmark.

Et Danmark, hvor vi ikke længere tillader grådighedens forgiftning af vore sind og vort miljø. Løgnen omkring 9/11 er så stor, at det må være et wake-up call til Sofajensen, hvis det går op for ham, hvor meget han er blevet pisset af.

Og måske journaliststanden opdager, de kan nøjes med den halve løn, hvis de ikke skal forbruge/drikke sig væk fra kvalmen over at kolportere løgnene. Hvis den kollektive bevidsthed indser, at 9/11 var orkestreret fra Washington – med bin Laden som villig medspiller. Han fik jo også en fantastisk medvind i sine kredse i hadet til det falske USA/Vesten.

9/11 er nøglen til at afsløre, at terrordiskursen er en falsk dagsorden, som en flok gangstere har brugt til at tilrane sig magten over den stærkeste militærmaskine og bruge den til at overfalde to samfund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2011 - 11:42   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev