I skal vide, at I har vores fulde støtte og dybe respekt for, at I tager kampen op. Samtidig har vi besluttet, at bakke op om den aktion, der finder sted 26. maj.
fra bestyrelsen BUPL Hovedstaden
Til de lockoutede CSC-medarbejdere og Prosa.
Kære lockoutede CSC-medarbejdere og Prosa. Vi ser med tiltagende forargelse på den måde, som CSC behandler jer medarbejdere på, senest med lockouten af 120 kollegaer.
Hvad der startede som en lokal konflikt, er ved at udvikle sig til en principiel solidaritetssag, der kan få betydning for hele den danske fagbevægelse.
Vi opfatter CSC-ledelsens ansættelse af skruebrækkere til at varetage konfliktramt arbejde for uhørt og uacceptabel. En sådan opførsel harmonerer dårligt med de værdier og den forhandlingstradition, der er opbygget over mere end 100 år i Danmark.
Hovedstadens pædagoger og klubfolk finder CSC-ledelsens trusler mod – og senest fyringer af – tillidsvalgte aldeles uacceptabel.
CSC sætter med denne fremgangsmåde overenskomstsystemet og den danske model under pres. For os er aftalesystemet med sine forhandlingsløsninger en helt grundlæggende og bredt accepteret adfærd mellem arbejdsmarkedets parter.
Vi opfordrer derfor indtrængende CSC’s ledelse til komme tilbage til forhandlingsbordet, opgive ultimative krav og konstruktivt søge at indgå et forlig til gavn for begge parter.
Skal CSC i fremtiden opfattes som en seriøs it-partner, kræver det, at virksomheden udviser større respekt for sine ansatte, end det er tilfældet i øjeblikket.
I skal vide, at I har vores fulde støtte og dybe respekt for, at I tager kampen op. Med denne hilsen overfører vi kroner 10.000 til jeres konto reg. 5024 kontonr. 0001010144 som støtte.
Samtidig har vi besluttet, at bakke op om den aktion, der finder sted 26. maj. Fortsat god kamp!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278