Det her er endnu et eksempel på magtelitens dekadence og ragen til sig.

af Kent Broe Goldschmidt, Hobro

Hvordan kan man se sig selv i spejlet med god samvittighed?

Det er spørgsmålet, man må stille sig selv, hvis man er en af disse politikere, der med stor patos og meget alvor i stålblikket fortæller befolkningen, at der ikke længere er råd til efterløn, og at folkepensionen skal udskydes.

Mens man selv sidder i folketingssalen og vedtager en særdeles lukrativ pensionsordning for sig selv, hvor man kan gå af som 60-årig.

Jeg ved godt, at der er visse partier, der nu er ved at trække i land, og siger, at det skal der ændres ved, men man vedtager det her, mens der er forhandlinger om kæmpeforringelser for store dele af befolkningen.

Jeg ved ikke, hvordan disse mennesker ser ud indeni, men jeg væmmes, ganske enkelt, jeg væmmes! Og jeg forstår, at kløften mellem dem på borgen og befolkningen er blevet bredere og polikerleden vokser.

Det her er endnu et eksempel på magtelitens dekadence og ragen til sig.