S og SF skal også vide, at vi er en del, der higer efter at få en ny regering, men vi vil også have en anden politik.

af Kaj Erik Andersen, Haderslev

I disse dage fyger beskyldningerne i luften mellem S-SF og VKO om, hvem der er bedst til at løbe fra deres løfter omkring efterløn og den økonomiske politik.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti har svigtet sine løfter ved at tilslutte sig, at efterlønnen massakreres, og pensionsalderen forhøjes til fordel for nogle symbolistiske stramninger á la grænsekontrollen, som bunder i deres dybe fremmedforagt, blot klædt i omsorgsbekymrende gevandter.

Det er dog på sin plads at advare S og SF om, at de ikke behøver at følge i samme spor, blot for at fremstå som «økonomisk ansvarlige« og for at tækkes De Radikale.

I stedet for at lytte til regeringens og bankernes sorte økonomer, skulle de lytte til de økonomer, der siger, at hullet i statsbudgettet på 47 milliarder er fiktivt og designet til at føre en velfærdsafviklende og EU-tilpassende nedskæringspolitik.

S og SF skal også vide, at vi er en del, der higer efter at få en ny regering, men vi vil også have en anden politik.

Vi vil have et stærkt og solidarisk velfærdssamfund, og ikke det individualistiske velstandssamfund, VKO og R er godt på vej til at indføre.