Frankrig, Storbritannien, USA og Spanien har strategiske og økonomiske interesser i at opretholde status quo i Vestsahara.
af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt’s Vestsaharagruppe
FN’s Sikkerhedsråds resolution 1979, der for første gang anerkender behovet for at forbedre menneskerettighedssituationen i det besatte Vestsahara, blev den 27. april enstemmigt vedtaget.
Resolutionen nævner »dialog« og »forhandlinger« som vejen frem for at løse konflikten i Vestsahara.
Men den undlader at give FN’s mission i Vestsahara, Minurso, mulighed for at monitere menneskerettighedssituationen i Vestsahara, selvom både Sydafrika og Nigeria, Vestsaharas befrielsesfront Polisario, samt adskillige vestlige solidaritetsorganisationer havde krævet dette -–og selvom blandt andet Amnesty International og Human Rights Watch mange gange har påvist grove menneskerettighedskrænkelser begået af Marokko i Vestsahara.
Vestsahara har været ulovligt besat af Marokko siden 1976, og utallige FN-resolutioner har fordømt denne besættelse, samt krævet, at der afholdes en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold.
vestens interesser
Marokko har dog afvist dette, blandt andet fordi en opinion fra Den Internationale Domstol har fastslået, at Marokko intet krav har på Vestsahara, samt at et stort flertal af Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, forventes at vil stemme for uafhængighed i en sådan folkeafstemning.
Frankrig, Storbritannien og USA, alle permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, samt Spanien, har både strategiske og økonomiske interesser i at opretholde status quo i Vestsahara, ligesom Marokko tjener store summer på besættelsen af landet.
Marokko var en af USA’s vigtigste allierede i kampen mod kommunismen, og nu i den såkaldte kamp mod terror. Og EU-landene har vigtige handelsaftaler med Marokko, der ulovligt sælger blandt andet fiskerikvoter og fosfat fra det besatte Vestsahara.
Natalie Sharples fra Western Sahara Campaign – et netværk af organisationer fra 35 lande, der arbejder for overholdelse af menneskerettigheder i Vestsahara – påpegede den 28. april i en pressemeddelelse Sikkerhedsrådets dobbeltmoral og manglende konsekvens i forhold til Vestsahara.
»Sikkerhedsrådet har udtrykt bekymring over brud på menneskerettighederne i det marokkansk besatte Vestsahara, men har intet gjort for at gøre noget ved dem. At Frankrig, Storbritannien og USA har talt så meget om menneskerettigheder i Libyen og Elfenbenskysten, men til stadighed nægter befolkningen i Vestsahara disse rettigheder, er skammeligt,« udtalte hun.
den danske holdning
I et svar på en forespørgsel fra Afrika Kontakt havde udenrigsminister Lene Espersen to uger tidligere udtalt, at Danmark ikke overvejer at anerkende Saharawi Arab Democratic Republic (SADR) – Vestsaharas legitime og internationalt anerkendte regering, som på grund af Marokkos kolonisering af Vestsahara holder til i et ørkenområde i en flygtningelejr i ørkenen.
»Danmark støtter fortsat FN’s bestræbelser på at finde en gensidigt acceptabel løsning på konflikten baseret på relevante sikkerhedsrådsresolutioner.
En anerkendelse af SADR mener jeg ikke vil fremme en løsning af konflikten, men vi er fra dansk side i dialog med alle konfliktens parter,« sagde Lene Espersen.
Michael Lund Jeppesen fra Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika uddybede den 27. april spørgsmålet om kontakt med konfliktens parter således:
»Embedsmænd fra Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika mødes fra tid til anden med repræsentanter fra Polisario. Møderne giver Polisario mulighed for at orientere Udenrigsministeriet om situationen i relation til konflikten om Vestsahara set fra organisationens synspunkt.«
Sikkerhedsrådets resolution 1979 kan læses her:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
