Både regeringen og S-SF er er åbenbart enige om, at 47 milliarder kroner er svaret på Danmarks fremtid. Men hvad er spørgsmålet?
Nyhedskommentar af Helge Knudsen
Dem, der har læst bogen »The hitchhicker’s Guide to the Galaxy« ved, at det endelige og ultimative svar på meningen med livet, universet og det hele er – 42.
Her i Danmark er det samme svar åbenbart 47, eller rettere sagt 47 milliarder kroner i 2020. Det er i hvert fald svaret i både regeringens og S-SF’s 2020-plan.
Men, som i den omtalte bog, melder den tanke sig: Hvad er så spørgsmålet? Hvordan har man regnet sig frem til, at der er en minus i statskassen på 47 milliarder kroner i 2020?
Det er let at svare på, hvem der har regnet sig frem til det magiske tal. Det har regeringsøkonomerne. Men hvordan? Det er der fire mulige forklaringer på:
Trylleri
1: Tallet er mere eller mindre grebet ud af luften.
Det er også det indtryk, man får, når man nærlæser regeringens 2020-plan – ikke pixi-udgaven til brug for borgerpressens afskrivning, men den 330 sider store moppedreng, der er lagt ud på finansministerens hjemmeside.
Regeringsøkonomerne opsætter her en hel masse skøn for, hvordan økonomien vil udvikle sig frem til 2020 – produktivitetsstigning, vækst i bruttonationalprodukt, udviklingen i arbejdsløsheden og så videre – og når dermed frem til, at der vil være et underskud på statsbudgettet på lige nøjagtig 47 milliarder kroner.
Hvis man ændrer lidt på de skønnede forudsætninger, vil man nå frem til helt andre tal– positive, negative, alt efter behag.
Ønsketænkning
2. Tallet er et udtryk for, hvor meget regeringen ønsker at skære ned på de offentlige udgifter for at nå nærmere minimalstaten i 2020. Regeringen har givet økonomerne tallet på forhånd, og bedt dem »regne baglæns« – altså opstille skøn, som resulterer i det magiske tal 47 milliarder kroner.
Det er den forklaring, samfundsøkonomen Jesper Jespersen – lettere sarkastisk – gav i Arbejderen den 14. maj. Med Jesper Jespersens ord »et yderst usikkert tal, der mere skal bruges som en facitliste for, hvor meget man vil skære i den offentlige sektor.«
En økonom-joke
3.De 47 milliarder kroner er en humoristisk joke fra regeringsøkonomernes side.
Hvordan i alverden kan de ellers lige pludselig lade Genopretningspakkens 24 milliarder optræde som halvdelen af den prop, der skal stoppe et 47 milliarder stort hul i 2020?
Genopretningspakkens 24 milliarder skal jo, efter krav fra EU, stoppe et hul i 2011-2013. Og det i øvrigt kun fordi regeringsøkonomerne sidste år regnede sig frem til,at danmark ville overskride EU’s konvergenskrav om at holde statsunderskuddet på under tre procent af bruttonationalproduktet.
Da hele Genopretningspakken var gennemført ved lov – herunder halvering af dagpengeperioden, beskæring af børnechecken og meget mere – viste det sig, at regeringsøkonomernes regnestykke var helt hen i skoven. Hvor meget var det så, at regeringsøkonomerne havde regnet galt?
Jo, lige netop magiske 47 milliarder kroner. Så de sidder sikkert og morer sig kosteligt over, at de har fået os til at hoppe på den én gang til!
Tante EU’s pisk
4. De 47 milliarder kroner er et sparekrav fra EU.
Tja, de 24 milliarder er jo i hvert fald et krav fra EU. At kravet så bygger på forkerte forudsætninger og gælder for perioden 2011-2013, er i hvert fald ikke noget regeringsøkonomerne tager højtideligt. Så hvorfor skulle EU?
EU har i hvert fald længe været efter den danske efterlønsordning og krævet den afskaffet. Senest i de rammekrav for EU-landenes finanslove for 2012, som EU-kommissionen kom med her i starten af året.
Her står der, at vi skal »sætte mere ind på at afskaffe efterlønsordninger og hæve den lovbestemte pensionsalder«.
Rammekravene er blot første skridt i gennemførelsen af en større EU-lovpakke om EU-styring af medlemslandenes økonomi, som både regeringen og S-SF-R har sagt ja tak til, sammen med europagten om at holde lønninger og de offentlige udgifter nede.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
