31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Civile er stadig truet

Civile er stadig truet

Torsdag, 26. maj, 2011, 11:22:36

Jeg bygger på informationer hovedsagelig fra Aljazeeras engelsksprogede tv-udsendelser, som jeg følger løbende.

af Eigil Nielsen, Frederiksværk

Enhedslisten var lige ved at få en næse på det netop afholdte årsmøde.

Et stort mindretal mente, at  det i det hele taget var forkert af Enhedslisten at gå med til den udenlandske militære beskyttelse af civilbefolkningen i Libyen. Man ville som en konsekvens have foretrukket, at Gadaffi brutalt havde nedkæmpet det folkelige oprør.

Enhedslistens flertal kunne forsvare sig med, at man da havde taget afstand fra fortsat krigsførelse, da civilbefolkningen var blevet beskyttet tilstrækkeligt.

Men den argumentation er efter min mening ikke rigtig. Jeg bygger på informationer hovedsagelig fra Aljazeeras engelsksprogede tv-udsendelser, som jeg følger løbende.

Jeg kunne i krigens første fase se, hvorledes Gadaffis styrker var nået helt ind i Benghazis forstæder og havde ødelagt huse og dræbt indbyggere.

Jeg har på tv set Gadaffi højtideligt erklære, at oprørerne ville blive frygteligt hævnet for deres oprør mod deres elskede leder. Han kom heldigvis ikke til at gennemføre en massakre på Benghazis befolkning, men jeg finder ingen grund til at tvivle på, at det var hans hensigt.

Hans krigeriske hensigter over for den ulydige civile befolkning kommer klart til udtryk i disse dage, hvor hans styrker har omringet Misrata og med morterer, kanoner og tanks beskyder byen. Man kan se sønderskudte huse, og der kan berettes om meget store dødstal blandt byens borgere.

Hans styrker har forsøgt sig med at lægge miner i havet uden for byen for at isolere den helt fra bistand fra søsiden, som er den eneste tilgængelige.

Så vidt jeg kan vurdere, er den libyske civilbefolkning endnu ikke beskyttet mod Gadaffis angreb, og derfor var det efter min mening forkert af Enhedslisten at trække sig fra yderligere militær støtte til den.

Det ser af tv-optagelser heldigvis ud til, at oprørerne nu er blevet bedre udrustet militært, så de kan klare sig bedre mod Gadaffis avancerede våben. Men uden den FN-støttede militære indsats, ville det i dag have set sort ud for den.

Jeg betragter det libyske oprør som en del af det arabiske forår. Derfor ønsker jeg det held og lykke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2011 - 11:22   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev