Denne regering har under Fogh og Rasmussen formået at få det borgerlige tusmørke til at vare lige fra solopgang til solnedgang.

_{UGEN ^DER GIK}

Nogle gange støder man på begreber, der er så rummelige, at man blive glad for dem. Også når de kan fungerer som en metafor for en periode i et samfunds tilstand, eller måske snarere stilstand, er det jo dejligt.

Et sådant begreb er borgerligt tusmørke.

Man får tit at vide, når linjerne bliver trukket principielt op, at »nu er verden jo ikke sort eller hvid«, eller blot »som nat eller dag«. Borgerligt tusmørke føjer sig ind i den ramme som en raffinering.

Nu går solen ned, siger vi til hinanden. Vist gør den så, men der er mere i det end det - fra dagslys til tusmørke.

Overgangsfasen er opdelt i tre: Borgerligt tusmørke, Nautisk tusmørke og Astronomisk tusmørke. Borgerligt tusmørke starter når solen befinder sig mellem 0 og 6 grader under horisonten. Når der er astronomisk tusmørke i Danmark kalder vi det også de lyse nætter. Og det er jo dem, vi kan nyde nu.

Aftenlandet

Når aftenen træder ind i det borgerlige tusmørke, bliver det sværere at se, hvad der er omkring os og skelne præcist, hvad der foregår. Det er her at begrebet åbner for en ny betydning, som der ikke er megen nydelse ved.

Vi har været regeret af en hybrid af en liberal, konservativ og gammelnationalistisk regering næsten lige så længe som konfirmander kan huske tilbage. Denne regering har under Fogh og Rasmussen formået at få det borgerlige tusmørke til at vare lige fra solopgang til solnedgang.

I øjeblikket breder det sig i form af en parlamentarisme, der viser sig fra sin mest købmandsagtige side.

2020-planen har forvandlet Finansministeriet til et kræmmermarked, hvor regeringen tusker sig til den ene aftale efter den anden. Først og fremmes med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Dernæst diverse løsgængere, der har præsenteret finansministeren for, hvad deres stemme måtte koste. De får en stjernestund som døgnfluer i medierne.

Da bommen gik ned

Bommene går ned mens pensions og efterlønsalderen går op. Men bommene er usikre.

Miljøkommissær Connie Hedegård sagde, at »Det handler også om fri bevægelighed for varer, det indre marked. Med andre ord er vi helt inde i kerneværdierne«. Og Landdagen i Slesvig-Holsten opfordrer nu enstemmigt Danmarks regering til at genoverveje beslutningen om at indføre grænsekontrol.

Men Dansk Folkeparti har erklæret, at de står fast. Grænsekontrollen bliver. EU-Kommissionen må anlægge en sag mod Danmark.

»Vi må tage regeringen på ordet. Der er ikke noget at komme efter«, sagde Pia Kjærsgaard. »Vi venter ikke på EU's godkendelse af grænsekontrollen«, sagde gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

Mens DF slap efterlønnen, bliver der meldt anderledes hårdt ud i forhold til det nationalistiske projekt. DF’s sociale profil er jo kun til pynt.  Måske ender DF med blot at forringe efterlønnen og uden at få hejst bommene.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor langt regeringen er parat til at lade sig trække. Regeringen, der ønsker mere EU, er reelt med til at skubbe til de opløsningstendenser, der også er i Unionen.

Lap er syet på lap i det borgerlige tusmørke. En scanner her og en føde klinik der. Skal der ikke mere end små lys i mørket til at lave samfund?