Det er, som om politikerne ikke har forstået, at den forebyggende indsats og arbejdet for øget social chancelighed starter og foregår i vuggestuer og børnehaver.

af Jan Hoby, næstformand i  ‑Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)

Man skulle tro, at der med udsigten til en ny regering også ville komme en ny politik på daginstitutionsområdet.

Men til trods for, at flertallet af landets pædagogiske personale formentlig stemmer på rød blok, og forældre samt personale i de sidste 10 år har gennemført den ene protest efter den anden mod nedskæringer, så er rød bloks plan ikke blot uambitiøs og skuffende, men også visionsløs.

Politikerne fra blå blok har været permanent tonedøve, når det kommer til faglige og saglige opråb fra daginstitutionsområdet.

Grænsen for, hvor mange børn hver ansat skal tage vare på, er for længst overskredet. Forholdene i danske dagsinstitutioner er nu så ringe, at de kan være direkte skadelige for børns udvikling. At der ikke længere findes kvalitetsdagsinstitutioner i Danmark er en skamplet.

Men kan det virkelig passe, at politikerne i rød blok er lige så uinteresserede i børns liv før skolen som blå blok? Når det gælder prioritering, så kommer folkeskolen til at fylde hele den politiske virkelighed.

Det er, som om politikerne ikke har forstået, at den forebyggende indsats og arbejdet for øget social chancelighed starter og foregår i vuggestuer og børnehaver.

Jeg plejer at sige, at man kan trøste to børn – et på hvert lår. Men hvad skal pædagogerne gøre, når de i disse år løber tør for lår? Skal børnene trøste sig selv? Eller skal personalet a’e børnene på håret med fødderne?

Hvis politikerne fra rød blok vil skabe et værdigt børneliv for alle børn og gøre op med den sociale chanceulighed (og samtidig spare mange, mange penge), så er der kun én ting, der virker! Færre børn per voksen og flere kvadratmeter til alle børn.

Den dyreste løsning nu og her vil blive den billigste på længere sigt.