30 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fra velfærdsstat til oprustet fattiggård

Fra velfærdsstat til oprustet fattiggård

Onsdag, 08. juni, 2011, 09:18:02

Den 22. juni 1941 forbød man Danmarks kommunistiske Parti. Et eklatant grundlovsbrud. De overlevende stiftede den forening, jeg i dag repræsenterer, og som 70 år efter, den 15. og 16. juni stilles for retten som terrorister.

Grundlovstale af Anton Nielsen, formand for Horserød Stutthof Foreningen.

I dagens anledning et par ord om grundloven og om ret, retfærdighed og almindelig anstændighed i vort land år 2011. Den direkte årsag er, at vor forening – Horserød Stutthof Foreningen – er kommet i nærkontakt med den såkaldte terrorlovgivning.

Den 15. juni står vi i retten anklaget efter terrorlovens paragraf 114. Anklaget for at have ydet støtte til en befrielsesbevægelse – PFLP – som er på EU's og ikke mindst USA's terrorlister.

Jeg kan straks berolige Jer. Vi har ikke støttet terror, og vil aldrig gøre det. Vi har ydet humanitær hjælp til Gaza via PFLP. Deri er statsanklageren naturligvis ikke enig. For ham og hans politiske chef – justitsministeren – er en modstandskæmper i dag lig en terrorist. Derfor har han udnævnt os til »En fare for statens sikkerhed.« Så I står nu over for en samfundsfjende.

Men det vi har gjort er, at vi har ydet et beskedent bidrag til PFLP humanitære arbejde i Gaza – i alt godt 17.000 kroner indsamlet på gader og stræder – efter Israels angreb i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009. Vi vedkender os den »forbrydelse«.

Retssagen var først berammet til afholdelse den 22. juni – men nogen må have visket dem i ørerne, at det ikke var den bedst valgte dato. Måske har anklager og dommer kikket i »Besættelsestidens fakta«, og dermed fået opfrisket deres mangelfulde historiske viden. Grundlovsbruddet af 22. juni 1941.

Hvem ved – og det er vel dybest set mindre væsentligt.

Viden har aldrig nogen sinde stillet sig i vejen for de politiske beslutninger. Tværtimod! Man er som Pavlovs hunde. Man modtager lydigt og og bukkende ordren – og klapper hælene sammen. Før som nu.

Man går i krig på en løgn – og man ved det! Men det betyder mindre for dem, at vildlede sit eget folk end at adlyde en forbryderisk ordre. Man kryber! For når overhunden glammer i Washington – så logrer de små danske køtere med halen.  

Så da 26 borgere anlagde sag mod statsministeren for grundlovsbrud ved krigserklæringen mod Irak i 2003, afviste statsministeren det på sædvanlig hoven vis med, »at borgerne manglede konkret, personlig og retslig interesse.« derfor måtte sagen afvises. Så meget for respekten for demokratiet. Så meget for den højt besungne grundlov!

Grundloven

Men nu et par ord yderligere om grundloven og retstilstanden i Danmark før som nu:

»Regeringsformen er indskrænket-monarkisk«, står der i Grundlovens paragraf 1. Det kan forstås på mindst to måder – uden jeg derfor skal gå i detaljer. Men der er et par andre forhold i forbindelse med Grundloven, som jeg gerne vil gøre opmærksom på.

Det er ikke en påstand, men desværre en realitet, som kan dokumenteres, at hver gang grundloven har skullet stå sin prøve, er den blevet sat ud af kraft.

Det er ikke sket én men mange gang. Det har haft afgørende betydning for udviklingen i vort land. Magtens diktat contra folkets vilje!

Den 22. juni 1941 forbød man Danmarks kommunistiske Parti. »En tidsel i Danmarks have«, som den konservative Ole Bjørn Kraft så poetisk sagde det, da man  satte Partiet uden for loven – grundloven.

Klapjagten gik ind på kommunisterne. Samarbejdsregeringen, politiet, højesteret og Gestapo gik sammen i jagten på »terroristerne«. Siden deporterede man dem til udryddelseslejren Stutthof. Det var der mange, der ikke overlevede.

Et eklatant grundlovsbrud – som forblev ustraffet! De overlevende var stifterne af den forening, jeg i dag repræsenterer, og som næsten på dagen – 70 år efter – den 15. og 16. juni stilles for retten som terrorister og samfundsfjender.

Den anden dato er den 2. oktober 1972. Dagen hvor man bedrog det danske folk, så det stemte imod sine egne egentlige interesser Med manipulation, løgn og trusler lykkedes det at narre det danske folk til at sige ja til monopolernes sammenslutning. Det, der ikke lykkedes for Hitlers horder med kugler og krudt, lykkedes for de nålestribede bureaukrater i Brüxelles.

Siden er vi blevet en del af det nye Neuropa. Vor nationale selvbestemmelse undergraves sytematisk. Et eksempel er folketingets tilslutning til Lissabon-traktaten og sidst europagten. Begge gange hen over hovedet på det danske folk. Grundloven er endnu en gang sat ud af kraft. Vi er reduceret til Region Nord – og folketinget til et sogneråd – et stempelkontor til godkendelse af EU's strøm af direktiver, som dermed får lovs virkning. En katastrofal udvikling som langsomt men sikkert afvikler de sidste rester af demokrati.

Vi er nået så vidt, at regeringen nu sender landets finanslov til godkendelse i EU, før folketinget overhovedet har set den – endsige taget stilling til den.

Terrorloven

Det tredje jeg vil nævne i dagens anledning – er den øjeblikkelige retstilstand og manglen på demokratisk medindflydelse i Danmark år 2011.

Mens jeg står på denne talerstol, er politikerne ude at vifte med flaget. Det er dagen for de nationale bravader. De demokratiske floskler står dem ud af halsen. Se hvor danske vi er! Og vi er verdens lykkeligste folk, glem ikke det. Vi bor i forværelset til præstens himmerrige – velfærdsstaten. Så os kan intet galt vederfares!

Frihed, lighed og broderskab siger de, mens de resten af årets dage, gør alt hvad de kan for at nedbryde solidariteten mellem mennesker, så modstanden mod deres asociale politik kan holdes i ave. Ro på bagsmækken er parolen før som nu.

Der tales om vore grundlovssikrede og umistelige frihedsgoder: Retten til at tænke, tro og tale. Samtidig med at PET med loven – terrorloven – i hånd aflytter din telefon, hvem du sender emails til, hvilke hjemmesider du besøger, og hvilke bøger du låner på biblioteket.

I 2008 blev der registreret og lagret cirka 450 milliarder poster eller 82.000 poster om hver eneste dansker. Men måske er der stadig nogen af de opstemte grundlovstalere, som stadig tror på det, de står og siger. De lever i en anden verden – langt fra den virkelighed vi andre er tvunget til at leve i.

Men måske ved de ikke bedre: Det er jo ikke den store viden, som forlanges af dagens politikere. Kan de tælle til 90, så kan man næppe forlange mere. Eller kan man? Hvad med for eksempel almindelig borgerlig anstændighed?

Men tilbage til virkeligheden – vores virkelighed.

Propagandakanonerne er kørt i stilling – ikke mindst her op til valget. Kunstige skel opsættes mellem mennesker. Ung mod gammel. Kvinde mod mand. Arbejdende mod arbejdsløs. Og ikke mindst de fremmede mod »de rigtige danskere«. De kommer som bekendt kun hertil for at udnytte vort sociale system og leve på nas. 

Diskrimineringen er sat i system, anført af regering og folketing, som gang på gang bevidst overtræder de menneskerets-aftaler, vi selv har tilsluttet os. Følgen er voksende racehad og fremmedhad.

Had og frygt

Vi skal lære at hade vore medmennesker, for at kunne slå ihjel. Og for at kunne sige ja til den næste krig. Her er ingen plads til skrupler – endsige spørgsmål. Samvittighed forbudt! Menneskelig anstændighed forbudt. 

Alt som ikke udtrykkelig er tilladt er forbudt. Eller som statsadvokaten har udtrykt det i forbindelse med terrorlovgivningen: »Hvis De er i tvivl, så lad være.« Hermed er det klart, at den eksisterende terrorlovgivning står over grundloven.

I demokratiets navn sættes demokratiet ud af kraft.

Med frygten som våben, skal vi skræmmes til at støttet krigen og alt dens væsen. Med frygten som våben, skal vi overbevises om det nødvendige i den fortsatte, vanvittige militarisering og oprustning af vort land. Ny kampfly for milliarder, betalt med efterlønnen. Tanks og helikoptere til korstoget i Afghanistan og Libyen, betalt med de unges SU og udsættelse af pensionsalderen. Militarismen er grådig og umættelig. Den stiller sig aldrig tilfreds. Kursen er sat for den politiske dødssejler: Fra velfærdsstat til oprustet  fattiggård. Landets dårligst stillede betaler gildet.

Glemt er grundlovens paragraf 75 som tilsikre »at enhver arbejdsduelig borge har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.« Demonstrationsretten – grundlovens paragraf 79 – er nu underordnet »Lømmelpakken«. Befolkningen skal lære at holde sig i skindet. Demokratiet har sine stadigt snævrere grænser. Forstår man ikke det, må man selv tage følgerne.

Straf, straf og stadig hårdere straffe er tilsyneladende den nuværende regerings eneste svar på ethvert problem. Det er ikke muligt her og nu, at gå i detaljer med de mange terrorlove og bestemmelser og ej heller muligt at gå i detaljer med de samfundsmæssige virkninger af bestemmelserne. Men de bliver dag for dag mere omfattende.

Men ét står fast: Med vedtagelsen af den nugældende terrorlovgivning er vi kommet et stort skridt nærmere politistaten Man har cementeret en en række demokrati-fjendtlige retsprincipper, som er undergravende for borgernes retssikkerhed.

Overvågningssamfundet er allerede en realitet. Privatlivet og den enkeltes politiske råderum antastes dagligt. De grundlovssikrede rettigheder sættes ud kraft en for en.

Efterretningsvæsnerne og politiet oprustes til opgøret med befolkningen.

Befolkningen er under mistanke. Den har at tage sig i agt – ellers ender den i byretten anklaget for terrorisme.

Hørup og Eva Schmidt

For 126 år siden – den 18. maj 1885 – holdt Viggo Hørup en tale i Havdrup som også har relevans i dag. Det var i Provisoriets tid, hvor provisoriske dekreter – i lighed med EU-direktiverne i dag – satte demokratiet ud af kraft. Hørup udfordrede magten:

»Stol ikke på folketinget« – sagde han indledningsvis – »for folketinget kan ingen ting.

Stol ikke på de parlamentariske midler, for der er ingen

Stol på Dem selv!

I sidste instans appellerer vi til folket, og vi er nået sidste instans. Vi står hverken på grundlovens grund eller lovens grund eller noget af den slags.

Vi står på bar bund.

Danmark er trådt ud af de frie staters række. Vi har ingen bevillingsret længer, og en fri forfatning uden bevillingsret, det er en sky uden regn, der driver over landet som et bedrøveligt vejr, men der er ingen grøde i den.«

Hørup gik til modstand. Det samme gør Horserød Stutthof Foreningen, når vi følger den gamle antifascistiske parole:

»Når uret bliver ret – bliver modstand en pligt.«

Som retstilstanden er i vort land, så bliver vi med statsgaranti dømt. Men vi siger med Hørup og juraprofessor Eva Schmidt:

»Hvis ingen tør udfordre magten, så stivner demokratiet.«

Så derfor gå til modstand.

Talen blev holdt ved grundlovsmøde afholdt af Folkebevægelsen mod EU i København hos 3F BJMF i Valby.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2011 - 09:18   30. aug. 2012 - 19:15

Kommentar