Kreditkort i stride strømme, dyre forbrugslån og afdragsfrie lån har gældsat folk som aldrig før. Det har været en forudsætning for den neoliberale »succes«.

Tæring efter næring – sådan har vi hørt tit. Økonomi er som et simpelt husholdningsregnskab. Man skal ikke bruge mere, end man har. Sådan lyder det ofte fra regeringen, når kommunernes og statens økonomi sættes på skrump, så den i stigende grad kommer til at halte bagefter samfundsudviklingens behov.

Men. Den neoliberale strategi går jo ikke ud på at lave samfund, men på at øge profitraten. Fra efter Anden Verdenskrig og frem til engang i 1970’erne faldt profitraten. Økonomiske teoretikere og tænketanke blev sat i sving, og der blev eksperimenteret med kriseprogrammer for afvikling af det, der blev kaldt velfærdsstaten.

Et af neoliberalismens foretrukne værktøjer er gældsætning.

Gældsboom

Derfor ser vi, at den private gæld er voksende. Danskernes »…private gæld er blandt de højeste i EU, hvilket skaber en potentiel risiko for økonomien og den finansielle stabilitet. Situationen kalder på handling…«, hedder det i et notat fra EU-Kommissionen.

Danske husholdningers gæld svarer ifølge Kommissionen til 158 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). EU-Kommissionen peger ikke mindst på boliggælden, som blandt andet er øget på grund af de afdragsfrie lån.

Til sammenligning ligger grækernes gæld på cirka 105 procent af BNP, mens USA's private gæld er oppe på 240 procent. Hertil kommer for USA's vedkommende også statsgælden. For nylig advarede kreditvurderingsinstituttet Moodys om, at grænsen for USA’s gæld skal hæves fra de 14.294 milliarder dollars, hvis ikke staten skal løbe tør for penge.

Kreditkort i stride strømme, dyre forbrugslån, afdragsfrie lån og meget andet har gældsat folk som aldrig før. Det har været en forudsætning for den neoliberale »succes«.

Kontantgæld

Også folk på bistand bliver tvunget ud i en elendig økonomi. Efter seks måneder på kontanthjælp skal man hæve sin pensionsopsparing, inden der er mere hjælp at hente. Direktør for pensionsselskabet PenSam fortæller, at de i øjeblikket får mange henvendelser fra fortvivlede medlemmer, som bliver tvunget til at hæve deres pension før tid.

Det er indlysende, at disse mennesker, som alligevel typisk har de ret små pensionsopsparinger, ender med kun at have deres folkepension, som jo ikke er til at leve af.

»Man skal huske på, at kontanthjælp er for dem, der intet har. Han man anden formue, skal man bruge den først. Det er meget gamle principper, som der har været bred enighed om i Folketinget«, fortæller beskæftigelsesminister Inger Støjberg uden at blinke. Riget fattes penge, ved vi jo nok. Så derfor er den neoliberale medicin også kontantgæld.

Bobler

Når boblerne brister træder minimalstaten i karakter med maksimale økonomiske sikkerhedsnet, der må få kontanthjælpsmodtagere til at spærre øjnene op. Den neoliberale strategi går ud på at flytter værdierne fra nogens lommer over i andres lommer.

Jo dybere, der graves, jo mere svulmer overførselslommerne op. Herfra indgår de i spekulative gearede kredsløb, der af og til brister som aktiebobler, boligbobler og alle mulige andre bobler.

EU’s økonomiske grundlov er baseret på neoliberal tænkning. Det har ført til de mange privatiseringer, der for eksempel i Danmark har givet TDC et monopol på fibernet. Den dybe krise, som Grækenland, Italien, Spanien, Portugal, Irland med flere befinder sig i, har skabt stor nervøsitet i Bruxelles.

Der skal ikke meget mere krise til, før limningen sprænger. Respektløsheden over for EU er voksende. Det er den danske regerings grænseløse grænsearrogance et udtryk for. Det er sådanne svingninger, der er i spændingsfeltet mellem den grænseløse globalisme og den gammeldags nationalisme.