At postulere, at venstreorienterede debattører er en mangelvare, som det sker i Politikens stærkt intimiderende.
af Bent Jørgensen, Møn
Tak for den lange oplistning af borgerlige skribenter, der starter Politikens annonce efter venstreorienterede skribenter i bladet lørdag den 11 juni. Med den liste ved hånden ved man, hvilke indlæg i pressen man godt kan springe over i første omgang.
Samtidig må man da komplimentere Politiken for dens finger på pulsen, nu hvor der lægges op til et valg af nye politiske idoler. Med en såkaldt rød regering, der mere er udtryk for en modebølge end egentlig politisk forskel af betydning, vil Politiken selvfølgelig gerne ride med på netop den bølge for i det mindste at bevare oplagstallet.
At postulere, at venstreorienterede debattører er en mangelvare, som det sker i Politikens stærkt intimiderende – både hykleriske og nedladende annonce – er en grovhed, som burde afholde kvalificerede fra at falde i denne tænkte honningfælde for gidsler, der selvfølgelig også helst skal have et ungt look, ta-tae!
For de yderst vellønnede debatredaktørers papirkurve på Politikens redaktion kan fortælle en anden historie fra en tid, hvor helst ikke for mange »sure« røster skulle blande sig i borgerskabets indbringende orgie med boligboble og hele svineriet, indtil finanskrisen satte en stopper for den fest.
Så ærlig talt Politiken, stik piben ind og vedkend jer uden forbehold jeres arv som bladet med en kamæleon som vejrhane.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278