Mens andre landes regeringer generøst giver rettigheder til dyr, planter og mennesker, er vores regering med støtteparti i fuld gang med at lukke ned.

Demokratiske udviklingslande er ofte fattige, har svære vilkår og bliver lider under i årtier at være sparket til af de rige lande. Men nu er de på vej frem, sætter nye standarder og vil ikke finde sig i hvad som helst. De tager et ansvar for verden.

Et sådant land er Bolivia, der ligger midt på det latinamerikanske kontinent uden adgang til havet. I 2009 blev Evo Morales genvalgt med 64 procent af stemmerne.

Som noget ret banebrydende har Bolivias parlament vedtaget en Lov for Moder Jord -– (Ley de Derechos de La Madre Tierra –- på spansk).

Den indeholder elleve forskellige rettigheder for miljøet: Retten for liv til at eksistere, retten til at fortsætte vitale cykliske forløb og processer fri for menneskers forstyrrelse, retten til rent vand og ren luft, retten til balance i systemerne, retten til ikke at blive forurenet, samt retten til ikke få cellerne modificerede eller genetisk manipulerede.

Hertil kommer retten til ikke at blive forstyrret af mega-infrastruktur og udviklingsprojekter der påvirker økosystemerne og de lokale beboeres samfund.

22. april var udråbt til at være International Moder Jord Dag. I den anledning sagde Morales: »Hvis vi vil sikre menneskeheden, er vi nød til at redde vores planet. Det er den næste store opgaver for FN.«

Naturens rettigheder er et spørgsmål der er på vej frem på sammen måde som menneskers rettigheder til byen.

Med afsæt i en forståelse af mennesket som værende en del af naturen og at den samfundsmæssige produktion også er produktion af natur, åbnes en stor bane for politiske bevægelser.

Klodens tilstand i et både etisk perspektiv og som et vilkår for menneskers, dyrs og planters liv åbner for revolutionære momenter.

Ikke blot som nogle miljømæssige reguleringer, men som en stor vending af hele superstrukturen af ejendomsret, ideologier og økonomiske systemer.

Fra Marx til Morales

Marx havde et naturligt greb om dette idet han og Engels havde set nødvendigheden af den indsigtsfulde væren i naturen som et dynamisk samkvem.

Det er jo ikke tilfældigt at denne nye type af rettigheder kommer op i latinamerikanske udviklingslande.

Her bor mennesker, der har levet med naturen i årtusinder, og som også har prøvet hvad det betyder, når skove, råstoffer, landbrug og arbejdskraft bliver underlagt en primitiv ureflekteret markedsøkonomi.

For dem betyder udvidelse af demokratiet med flere samt mere radikale rettigheder, et skridt på vejen til at befri landenes potentialer i en dynamisk social, kulturel, politiske og økonomisk tilstand.

Afviklingsdemokrati

Ak, hvor deprimerende at se vores egen slagmark af demokratiske brokker.

Mens andre landes regeringer generøst giver rettigheder til dyr, planter og mennesker, er vores regering med støtteparti i fuld gang med at lukke ned. Toldere er svaret på krisen. Og Kritikere skal have mundkurv på.

Søren Pind, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmith har været kraftigt ud med riven over for Malene Wind fra Københavns Universitet, fordi hun har udtalt sig kritisk om grænsekontrolsplanerne. Det er ualmindelige grove angreb på ytringsfriheden.

Statsministeren, der talte på Folkemødet i Allinge om demokrati, ville ikke tage af-stand fra deres angreb. Hermed sanktioneret!

Tværtimod erklærede han sig enig med Søren Pind: »Jeg er enig i hovedpointen hos Søren Pind – nemlig at det ville være rart, hvis eksperter udtalte sig om det, som de er eksperter i.«

Det er virkelig grove løjer. Og når så eksperterne, på baggrund af solid forskning, udtaler dette eller hint, får de af regeringen blot at vide, at eksperter kan mene hvad de vil. Politik er jo politik.

Her er vi kommet så langt væk fra Bolivia som vi kan komme. Indsigt i verdens komplekse tilstand er uden betydning for regeringen. En regering der insisterer på uvi-denhed om hvordan mennesker, samfund og Moder Jord virker.

Det er fremskredne tegn på et afviklingsdemokrati. Det holder af at fortælle om gamle dage - men har intet at bidrage med. Absolut intet andet end afvikling.