29 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forskellen på terrorstøtte og humanitær bistand

Forskellen på terrorstøtte og humanitær bistand

Tirsdag, 21. juni, 2011, 11:48:08

Det er værd at huske, at Lars Løkke Rasmussen i 1988 gav 600.000 kroner til hellige krigere i Afghanistan, iført krigsherrernes klædedragt og maskinpistol.

af Kaj Erik Andersen, Haderslev.

Formanden for foreningen af tidligere modstandsfolk og kz-fanger i Horserød-Stutthof Foreningen er en farlig terrorist, hvis man skal tro den fængselsdom han fik i Københavns Byret i torsdags.

Her blev den 72 årige Anton Nielsen dømt, fordi foreningen har støttet PFLP’s humanitære arbejde i Gaza med 17.690 kroner, selv om det ikke lykkedes anklagemyndigheden at bevise, at PFLP er en terrororganisation. Jeg er ikke i tvivl om, at PFLP i fortiden har udøvet terror, men i dag vil jeg betegne organisationen som en ikke-religiøs befrielsesbevægelse. der også laver humanitært arbejde.

Det er værd at huske, at Lars Løkke Rasmussen i 1988 gav 600.000 kroner til hellige krigere i Afghanistan, iført krigsherrernes klædedragt og maskinpistol. Efter de nutidige terrorlove var han endt i fængsel.

Det var han måske ikke alligevel, for det er jo magthaverne i USA og EU der bestemmer hvem der er terrorister og hvem der er frihedskæmpere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2011 - 11:48   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev