05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop forringelserne af den offentlig service

Stop forringelserne af den offentlig service

Tirsdag, 21. juni, 2011, 11:44:34

En ny regering må stilles overfor kravet om at afblæse privatisering og udliciteringer.

Kommuneaftalen kræver mere undervisning for færre penge i folkeskolen og besparelser på specialundervisning og det specialiserede socialområde.
Bille

fra Kommunistisk Parti

Kommuneaftale 2012 mellem regeringen, KL og Danske Regioner blev indgået med støtte fra et flertal fra S og SF, der hermed har påtaget sig et medansvar for fortsat nulvækst og privatisering. Aftalen, der mere har karakter af et diktat, vil yderligere undergrave den skattebetalte, offentlige velfærd.

I aftalen videreføres kravet om nulvækst, som regeringen og Dansk Folkeparti indførte i den såkaldte »genopretningsaftale« fra 2010. Det vil betyde nye massefyringer og ringere service. Trods et stigende behov indenfor for eksempel handicapområdet,  ældreplejen og nødvendige anlægsarbejder, skal kommunerne fastholde samme serviceudgifter som i de to foregående års spareaftaler.

Kommuner og regioner skal i lyset af den økonomiske krise stå ret og følge 2020-planen og europagtens krav om økonomisk styring.

Nulvæksten vil fortsætte, medens det kommunale selvstyre undermineres. Det bliver endnu engang de svagest stillede, der kommer til at betale og de offentligt ansatte, der vil blive udsat for nye fyringsrunder, når budgetterne skal overholdes. Alene i 2010 blev der nedlagt 14.000 stillinger i kommunerne og 3000 i regionerne.

Frem til 2015 skal der ske udbud og privatisering på i alt 31,5 procent i den offentlige sektor for at sikre profit til private firmaer. Det vil i særlig grad ramme børnefamilierne, de ældre og syge.  I den såkaldte aftale er der afsat en pulje på 100 millioner kroner til projekter, der kan fremme samarbejdet mellem kommunerne og erhvervslivet. De penge kan gives langt bedre ud til offentlige serviceformål.

Besparelserne i regionerne vil betyde, at endnu flere patienter sendes over på profitgivende privathospitaler.

I kommunerne kræves for eksempel mere undervisning for færre penge i folkeskolen og besparelser på specialundervisning og det specialiserede socialområde.

Borgernes klageadgang vil blive vanskeliggjort, idet kommunerne i lyset af spareplanerne selv skal kunne fastlægge deres serviceniveau..

Skal forringelserne på den offentlige service stoppes, må der stilles krav om en ny politik og en ny regering. Derfor må kravet om fjernelse af skattestoppet, udbygning af den offentlige sektor og et reelt kommunalt selvstyre med inddragelse af borgerne sættes højt på dagsordenen ved det kommende folketingsvalg.

En ny regering må stilles overfor kravet om at afblæse privatisering og udliciteringer. Allerede privatiserede områder skal tilbageføres til offentlig virksomhed og sikres den nødvendige økonomi.

Derfor appelleres der til, at modstanden mod de uundgåelige nedskæringer i kommuner og regioner vil blive mødt af modstand fra de offentligt ansatte, fagbevægelsen og brugerne af den offentlige sektor.

Vedtaget af landsledelsen i Kommunistisk Parti 18.juni

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2011 - 11:44   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser