Det skulle opmuntre en forfatter, at støtte til et bibliotek i dag kan betragtes som terrorist-aktivitet – at litteratur anses for så farlig, at den kan skaffe folk i spjældet.

af Tage Voss, Nykøbing F.

Den 16. juni 2011 faldt der en dom ved Københavns Byret i en sag mod Den Faglige Klub og mod formanden for tidligere modstandsfolk og kz-lejrfanger, Horserød Stutthoff Foreningen.

Begge dømtes for terroristvirksomhed. For respektivt at have samlet penge ind til PFLP’s humanitære arbejde i Gaza og til et bibliotek drevet af FARC i Colombia. Selv om disse støttebeløb var øremærket til humanitært arbejde, dømmes de nu som terroristvirksomhed – skønt Højesteret i København først i 2006 fastslog, at PFLP kunne anses om en terroristorganisation, og at pengene var indsamlet før denne dato.

Terrorist eller ikke beror altså på, hvilken dato vi taler om. I dag beror det alene på, om man støtter eller blot sympatiserer med internationalt arbejde, som er anderledes end magthavernes. I dag er PFLP’s arbejde i Gaza i forsvar for landets befolknings kamp mod besættelsesmagten Israel og FARC’s støtte til et bibliotek i Colombia kontroversielt til den øjeblikkelige statsmagt, der begge støttes af USA og Danmark.

Hvilket siger os, at opposition mod magt, uanset hvor motiveret den er humanistisk og statsretligt, så er den kriminel, hvis statsmagten definerer, at den er det, og at verdenssamfundet bevidstløst  følger med.

Det skulle opmuntre en forfatter, at støtte til et bibliotek i dag kan betragtes som terrorist-aktivitet – at litteratur anses for så farlig, at den kan skaffe folk i spjældet. Hvis det ikke bare var byretten alene, der sagde det.

Hvad angår formanden for Horserød Stutthoff Foreningen af tidligere fanger i det nazistisk dominerede danske retsvæsen, så har han nu udsigt til 66 år senere at afsone to måneders fængsel i den samme lejr, i den samme barak, ja muligt i samme køje, som hans far forlod. Det kunne være samme mand. Regeringen er ikke den samme, men det synes ikke at gøre nogen forskel.

Hvis det ikke var deprimerende, måtte det opfattes som subtilt, absurd teater.