De krav EU stiller for at yde nye lån til Grækenland vil uddybe den græske krise og føre til yderligere arbejdsløshed. Det skader de almindelige grækere.
af Per Clausen, medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Det er urimeligt, at almindelige grækere, som ikke har noget ansvar for korrupte politikeres handlinger skal betale med omfattende nedskæringer og stor arbejdsløshed for at redde bankerne og den fejlslagne euro. Derfor støtter Enhedslisten dagens græske generalstrejke mod truslerne om at tørre regningen for politikernes, de rige grækeres og bankernes svindel og spekulation af på almindelige grækere.
Bankerne skal tvinges til være med til at betale for en gældssanering, og så skal de skyldige græske politikere retsforfølges for deres svindel og plat. Kravet om retsforfølgelse af disse svindlere er vores eneste krav for at hjælpe grækerne med at få rettet op på den alvorlige situation og give dem mulighed for at komme ud af den euro, som har medvirket til at ødelægge deres økonomi.
De krav EU stiller for at yde nye lån til Grækenland vil uddybe den græske krise og føre til yderligere arbejdsløshed. Det skader de almindelige grækere og udsætter bare den græske stats fallit. I stedet skal der satses på en løsning, der kan få gang i den græske økonomi og øge beskæftigelsen. Grækenland har brug for, at der arbejdes og skabes nye værdier – ikke for at flere kastes ud i arbejdsløshed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278