Den neoliberale værktøjskasse rummer ingen nøgle til at bringe et land som Grækenland på fode igen. Der er intet, der peger fremad.

Velfærdssamfundene opløses inde fra på grund af regeringens politik og ude fra på grund af dybe økonomiske strukturelle ændringer i vores verden. Det er ikke godt.

Borgerskabet hverken kan eller vil forstå, hvad der sker. Vil ikke se det i øjnene, og hvis de gør det, er det med visheden om, at det for dem er bedre, at opløsningen fortsætter, end at vi alle går i gang med at bygge samfund.

Et velfungerende og dynamisk samfund er gift for markedsøkonomi og borgerlig ideologi.

Mål et: Fattigt

Antallet af fattige børn i Danmark vokser. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 65.000 børn i Danmark lever under fattigdomsgrænsen. Det svarer til at 5,4 procent af alle børn lever i fattigdom.

Definitionen på fattigdom er for en familie med én person 8427 kroner om måneden at leve for. For en familie på to er det 12.773 kroner om måneden.

Det er især de såkaldte udkantsområder, der er ramt. På Lolland lever 9,4 procent af børnene i familier, der er fattige.

Det er jo ikke noget, der kommer af sig selv. Det skyldes både manglende job, ringe uddannelsessystem, nedsættelse af ydelser og så regeringens trang til at straffe sig ud af alle problemer. Det sker blandt andet med starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen.

Mål to: På randen

Den drabelige pakke, som er blevet til i en kombination af krav fra EU, for at undgå at panikken breder sig for voldsomt, og det græske borgerskab, der helt selv vil blive ved med at betragte samfundet som deres ejendom og som et middel til deres rigdom.

Indpakningen fejler ikke noget. Der indføres en »solidaritetsskat« på en procent. For dem der tjener mellem 12.000 og 20.000 euro. Taksten gradueres op til fire procent. For dem der tjener over 100.000 euro. I betragtning af krisens alvor lyder det ikke af meget.

Til gengæld bliver bundgrænsen for at betale skat sænket fra 12.000 til 8000 euro. De kommer så til at betale 10 procent. Det er altså de små skuldre, der får de største byrder. Det er det også, fordi momsen får et ordentligt hak. Momsen hæves fra 13 til 23 procent. De velstillede kommer så til at betale en luksusskat på pools, yachts og store biler.

Et standardkrav fra IMF, som EU har overtaget, er privatiseringer. Havne, spil, vandforsyningen i Athen og Thessaloniki, elselskaber, olieraffinaderier, banker, minedrift og lufthavnen. Der skal sælges for 50 milliarder euro. Og så fyres 150.000 offentligt ansatte, pensionsalderen hæves til 65, sygesikringen bliver dyrere og så videre.

Der er slet ingen overraskelser her. Fortsættelsen bliver heller ikke overraskende. Krisen vil fortsætte. Der er statsbankerot forude. Og så bliver der skåret endnu mere. 

Mål tre: nul

Den neoliberale værktøjskasse rummer ingen nøgle til at bringe et land som Grækenland på fode igen. Der er intet i den vedtagne pakke, der peger fremad. Intet er til gavn for grækerne. Den jævne græker må nu bløde på grund af et borgerskab og korrupte lag, som har tømt landet for ressourcer.

Det er til at forstå, at grækerne går på gaden. Ligesom de gjorde i Tunis, Egypten, Yemen, Syrien, Libyen og andre steder, med krav om at regeringen trådte tilbage. Og ja - hvor er vores standardkrav om udlevering til domstolen. Der findes ingen domstole for den slags forbrydelse.

Det burde være strafbart at stjæle et samfund.