Vi er ikke enig i, at Arbejderens journalist løber med »halve vinde og kvarte sandheder«. Derimod har vi tilsyneladende en forskellig tolkning af konsekvenserne af EU’s politik.
af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen
Arbejderen har aldrig lagt skjul på, at vi som avis har en helt anderledes kritisk tilgang til EU og unionsudviklingen end Emilie Turunen og SF. Vi er Danmarks eneste EU-kritiske dagblad, og det er vi stolte af og føler et stort ansvar overfor.
LÆS EMILIE TURUNENS KRITIK: Arbejderens tendentiøse journalistik
Samtidig bestræber vi os på i vores journalistik at give en fair dækning af synspunkter, som vi er uenige i. Vi beklager derfor, at Emilie Turunen ikke føler sig ordentligt behandlet.
Den korte artikelform yder ikke altid det lidt komplicerede EU-stof fuld retfærdighed. Det er korrekt, at Emilie Turunen stemte imod de tre værste af de seks lovforslag. Det burde have være nævnt i artiklen.
Det er også korrekt, at Emilie Turunen snakkede med journalisten i 20 minutter og derfor absolut ikke »løb nogen steder«. Den kritik tager vi på os.
LÆS ARTIKEL: SF: »Det rammer jo kun Sydeuropa«
Vi er imidlertid ikke enig i, at Arbejderens journalist løber med »halve vinde og kvarte sandheder«. Derimod har vi tilsyneladende en forskellig tolkning af konsekvenserne af EU’s politik.
Efterløn
Emilie Turunen skriver i sit indlæg, at det både er tendentiøst og forkert at skrive, at hun og SF bakker op om reformer, der »favoriserer en afskaffelse af efterløn, begrænse retten til førtidspension, skære i dagpenge perioden og andre tiltag, der ‘fremmer lysten til at arbejde’«.
Det er et faktum, at SF har sagt ja til den såkaldte europluspagt samt det såkaldte Europæiske Semester. EU-reformer, som netop handler om de ovenstående elementer.
EU-kommissionens »terminskrav« til Danmark i det Europæiske Semester er blandt andet udfasning af efterløn og begrænsning af adgang til førtidspension og fleksjob.
Europluspagten kræver det samme, foruden at landene skal overvåge og bruge tilgængelige metoder til at gribe ind i lønudviklingen, da »store og vedvarende (løn)stigninger kan føre til en svækkelse af konkurrenceevnen«.
Den lovpakke, som artiklen i Arbejderen den 30. juni handler om, vil blandt andet indføre en »resultattavle« for, hvordan hvert enkelt medlemsland opfylder disse reformkrav, og sætte regler for, hvordan EU udøver kontrol hermed. Det mener Emilie Turunen er nødvendigt, fordi EU er »et solidarisk fællesskab«.
Stemmeafgivning
Det har Emilie Turunen selvfølgelig ret til at mene. Vi vil blot påpege, at Emilie Turunen med sin stemme i EU-parlamentet blandt andet har været med til:
– at skærpe EU-kommissionens forslag til den EU-lov, der skal gennemføre ovennævnte resultattavle med tilhørende kontrol af EU-landene, for eksempel ved at indføje en lang række krav til denne resultattavle.Herunder at den skal omfatte ændringer i pris- og løudviklingen.
– at udvide EU-kommissionens adgang til en økonomi-kontrol i medlemslandene, så EU-kommissionen kan gribe til dybtgående undersøgelser og kontrolbesøg uden forudgående drøftelse i ministerråd/eurogruppe.
– at gøre det så svært som muligt for medlemsstaterne at gå imod EU-kommissionens afgørelser, ved at indføre en regel om at medlemsstaterne inden ti dage skal samle et såkaldt kvalificeret flertal imod EU-kommissionens afgørelse for at forkaste den.
Også EU-parlamentets socialdemokrater stemte for disse ting. Men Emilie Turunen har også, sammen med højrefløjen i EU-parlamentet og imod socialdemokraternes stemmer, stemt for at medlemsstaternes myndigheder ikke selv må stå for overvågningen af EU’s »strenge numeriske finanspolitiske regler«, og at disse regler i øvrigt skal »afspejles i medlemsstaternes årlige finanslove«.
Vi mener, at sådanne stemmeafgivninger er af interesse for vores læsere – uanset at Emilie Turunen mener, at hendes stemme er afgivet for at styrke EU’s »solidariske fællesskab«.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
