En statsbankerot kan sammenlignes med, når en virksomhed går konkurs. Men hvad vil der egentlig ske, hvis eurolandet Grækenland går bankerot?
Nyhedsanalyse af Helge Knudsen
Hvad sker der hvis Grækenland går bankerot? Eller bare noget, der ligner?
En statsbankerot minder normalt meget om en virksomhedskonkurs. Den indtræder, når en virksomhed må kaste håndklædet i ringen og indrømme, at der ikke er flere penge til at betale de forfaldne regninger eller lån, og kreditorerne ikke vil låne én flere penge. Så kan kreditorerne erklære virksomheden konkurs.
Men mens en virksomheds værdier kan sælges, og pengene fordeles mellem kreditorerne, er det knap så simpelt med et land. Det kan ikke sælges på samme måde, da en stor del af landets værdier er i privateje. Og privatejendommen er jo ukrænkelig.
De statsejede værdier kan til gengæld sælges, og de offentligt ansatte kan fyres eller tvinges til at sælge deres arbejdskraft til staten til en meget lavere pris.
Ligner det, hvad der sker i Grækenland netop nu?
Ja. For at låne penge til næste måneds afdrag er den græske regering gået med til brandudsalg af offentligt ejede virksomheder og ejendomme. Kun Akropolis er – foreløbig – helligt.
Salget af den græske stats faste værdier skal skaffe penge til at betale af på lånene – men det betyder også, at den græske stat mister værdier, som kunne stilles som sikkerhed for nye lån. Der er i høj grad tale om en økonomisk tissetår i bukserne.
Men trods brandudsalget er der stadig ikke tale om en egentlig statsbankerot.
Bankerot rammer rige
Ved en egentlig bankerot, hvor det står klart at Grækenland uanset hvad ikke kan opfylde sine gældsforpligtelser, vil Grækenland sandsynligvis blive nødt til at forlade euroen. Euroen vil simpelt hen være »for dyr« for et konkursramt Grækenland, og fastholde landet i en langvarig økonomisk krise.
Ved at forlade euroen og genindføre den nationale valuta, Drachmer, kan kursen tilpasses den græske økonomi, som i starten af en statsbankerot vil gå i minus. Det vil betyde en voldsom devaluering, og dermed prisstigninger og inflation i landet. Det vil gå ud over reallønnen.
Det vil også betyde, at grækere med stor formue vil få deres formue voldsomt forringet. Det vil ikke være muligt at nå at investere sine euro i for eksempel guld, da en statsbankerot med overgang til national valuta nødvendigvis vil betyde, at alle konti bliver spærret indtil der er gennemført en pengeombytning.
Pengeombytningen og den efterfølgende devaluering vil gøre alle importvarer bliver dyrere. Til gengæld vil det blive billigere for udlandet at købe græsk producerede varer. Grækenlands internationale konkurrenceevne, som har lidt under at kursen på euroen ikke svarer til den lavere græske produktivitet, vil altså blive forbedret.
Døden for euroen
En officiel græsk statsbankerot vil sende det signal til investorerne i eurolandenes statsobligationer, at euroland ikke er én for alle - alle for én. De kan risikere at miste penge, hvis de investerer i de forkerte papirer.
Men mens Grækenlands økonomi kun udgør 2,5 procent af de 16 eurolandes samlede økonomi, fylder den spanske og italienske økonomi meget mere i euroland.
En græsk statsbankerot vil sende kurserne på spanske og italienske statsobligationer helt i bund.
Hvis den græske statsbankerot trække Spanien og Italien med i faldet, vil det starte et jordskælv gennem EU’s Økonomiske og Monetære Union. Et jordskælv, som vil få eurozonen til at sprække på tværs.
Derfor vil EU vil gøre (næsten) alt for at Grækenland ikke officielt bliver erklæret bankerot.
Gældssanering
Der er også mulighed for at det ender med en egentlig gældssanering for Grækenland. Det går kort fortalt ud på, at kreditorerne accepterer kun at få en mindre procentdel af deres tilgodehavender tilbage.
Men en gældssanering vil også sende et signal til alle købere af eurolandenes statsobligationer om at papirerne ikke er sikre. Især ikke de sydeuropæiske landes statsobligationer. Deres kur vil styrtdykke.
Og så kan resultatet meget vel blive det samme som ved en regulær græsk statsbankerot: Det vil sandsynligvis starte en kædereaktion, som fører til Den Økonomiske og Monetære Unions sammenbrud.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
