Barfoed har virkelig en tro på, at han kan lave gode og trygge samfund med teknisk overvågning. Han vil opdage, at det ikke virker.

Hvis man vil agere i et samfund, må man have antennerne ude, mærke og analysere på, hvad der foregår. Man skal dyrke sine kontakter, organiseringer, venskaber og dynamiske netværk. Det gælder også, når man er ledende politiker – eller formand for Konservativt Folkeparti.

Enten kan man stole på folk, på at borgerne er de bedste til at læse, hvad der sker i miljøerne og til at passe på dem. Og selvfølgelig også til at beslutte, hvad der er vigtigt for dem i deres bysamfund.

Eller også har man en grundlæggende mistillid og betragter borgerne som potentielt farlige, som et skjulested – måske ligefrem arnested – for kriminalitet og terror. Det er sådan, magten opfatter sit folk.

Barfoed i CCTV-land

Justitsminister Lars Barfoed har været i London. Hvad kan man lære der?

Jo. Byens mere end halve million overvågningskameraer har imponeret justitsministeren. Det var som pokker med de briter, tænkte Barfoed, og sagde: »Jeg havde lejlighed til rent faktisk at se en af de centraler, hvor de kan sidde og styre kameraovervågningen i det centrale London. Og det har de jo ganske stor nytte af.«

Adspurgt om de slet ikke går for vidt i London, svarede Barfoed: »Nej, det har jeg ikke konstateret nogen steder.«

Det kan undre, at den overvågningsbegejstrede minister ikke er mere opmærksom i forhold til de steder, hvor han lader sig inspirere.

Det er anslået, at der er 4,8 millioner overvågningskameraer i England. Af dem er mere end en halv million installeret i London. På landsplan er der et kamera for hver tolvte indbygger.

For Barfoed er CCTV-kameraer vejen frem i kampen mod terror og kriminalitet. Men hvad viser erfaringerne? En undersøgelse har vist, at fire ud af fem kommuner med flest kameraer har en opklaringsprocent på forbrydelser, der er under gennemsnittet. Maksimalt cirka 20 procent. Og med hensyn til terror viser nytten sig først bagefter.

Barfoed har virkelig en tro på, at han kan lave gode og trygge samfund med teknisk overvågning. Han vil opdage, at det ikke virker. Men drevet af sin logik vil han ikke give op. Næste beslutning vil blive, at der skal investeres endnu mere i mere teknisk perfekte løsninger.

Intelligent overvågning

Det er på vej. Briterne vil rulle al deres nyeste grej ud under OL i London næste år. I det hele taget har sport været en god anledning til at afprøve det nye udstyr som flyvende droner med kameraer og meget andet.

Udviklingen foregår blandt andet i regi af Defence Advanced Research Projects Agency, som hører under det amerikanske forsvarsministerium. Et af deres fokusområder er sociale forhold, kultur og adfærd i form af sociale netværk og crow-baserede udviklingsmodeller. Ansigtsgenkendelse er udviklet til lufthavne og er taget i brug. Det er den også i krigszoner. Nu er turen kommet til gaderne.

Der, hvor Big Brother for alvor kommer ind i billedet, er hvor ansigtsgenkendelse ikke kun er koblet til et enkelt kamera, men hvor mange kameraer kobles i et intelligent computerstyret system, som er i stand til at følge bestemte menneskers færden i byen.

Hvor færdes de, og hvad er deres døgnrytme? Hvornår afviger de fra det vante mønster og de sædvanlige tidspunkter? Borgernes færden kan aflæses. På sigt kan der gribes ind med intelligente koder og blokeringer i byen.

Det er nemt at forestille sig, hvad det kan føre til, hvis systemerne kommer i de forkerte hænder. Problemet er desværre, at det er de allerede.