Grækenland har længe været kendt som et fattigt land med rige borgere. Der er store skel mellem overklassen, der kunne klare sig selv og snyde i skat, og de almindelige grækere.

Ungdomsarbejdsløsheden er på cirka 30 procent. Mange unge grækere får svært ved at finde sig job i udlandet, da det er meget få, der kan snakke godt nok engelsk, da de offentlige skoler har utrolig dårlig undervisning. Alligevel bliver der skåret ekstremt på dette felt.

KKE

af Jonas Madsen, Glostrup

Grækerne har god grund til at gå på gaden, trods beskyldninger om dårlig arbejdsmoral fra velstående europæiske lande.

Grækenland har længe været kendt som et fattigt land med rige borgere. Der er store skel mellem overklassen, der kunne klare sig selv og snyde i skat, og de almindelige grækere, der er ansat i det offentlige.

Selvom den offentlige sektor har været for stor, så kunne de ansatte ikke snyde i skat med den løn, de fik herfra. Derfor mener de ikke, at de skylder noget og synes, at det er dybt uretfærdigt, at de skal betale hele regningen.

Den øvre del af det græske samfund bliver ikke ramt så hårdt som grækere, der for eksempel arbejder for det offentlige, hvor lønningerne i forvejen er lave.

En folkeskolelærer tjener cirka 1000 euro om måneden, med de nye nedskæringer bliver det cirka 850 euro. Samtidigt stiger alle priser, momsen alene er fra den 30. juni blevet hævet fra 13 til 23 procent.

Udover det bliver der fyret et stort antal offentligt ansatte. Disse personer får meget svært ved at finde et nyt job, og der findes ikke noget sikkerhedsnet fra staten.

ungdoms- arbejdsløshed

Væksten er ikke-eksisterende, og dermed bliver situationen ekstra håbløs mange generationer frem.

Ungdomsarbejdsløsheden er på cirka 30 procent. Mange unge grækere får svært ved at finde sig job i udlandet, da det er meget få, der kan snakke godt nok engelsk, da de offentlige skoler har utrolig dårlig undervisning.

Alligevel bliver der skåret ekstremt på dette felt. Det vil i fremtiden betyde et endnu mere opdelt Grækenland. Mange veluddannede  unge er allerede taget til for eksempel Tyrkiet, hvor situationen er mildere. De ser ingen fremtid i deres hjemland.

Man efterlader kort sagt regningen til de lavtlønnede og dårligt uddannede i Grækenland. Derfor er magtesløsheden stor, det ses tydeligt også i Athens gader.

Her er det ikke kun de sædvanlige anarkistiske grupper, der går på gaden, men den samlede græske befolkning. De spørger sig selv, Papandreou og EU, hvordan de skal klare sig frem over.

parlamentet

Situationen er ikke kun højspændt på gaden. Også i parlamentet går bølgerne højt. Grækerne har ikke en tradition for politiske forlig hen over midten, de politiske fløje er meget langt fra hinanden.

Så man skal have i baghovedet, at grækerne har store forskelle i deres politiske holdninger. De har stadig KKE, deres kommunistiske parti, samt utroligt stærke partier på højrefløjen som LAOS, som vinder frem med nationalismen som drivkraft.

Politik er virkelig noget, der kan skille grækerne og har gjort det gennem historien, derfor skal man tænke sig grundigt om, inden man blander sig for meget i græsk politik.