Hver dag har vi kæmpet for at rette op på problemerne, men det er endnu ikke lykkedes os. Som konsekvens ser vi i dag nogle steder i vort land, hvor identitetsfølelsen, brugen af naturen og dens ressourcer, og kulturen er fuldkommen forfalden.

Oprindelige folk fra hele verden spørger til, hvordan det grønlandske folk vil forsvare sin ret til landet og ressourcerne, når store multinationale selskaber gør deres indtog, og håber, at vi i Grønland vil lytte til og lære af deres erfaringer med mega-industrier, sagde Aqqaluk Lynge til de 54 delegerede ved IA’s landsmøde.

fra tidligere IA-landsmøde: Tupaarnaq Rosing Olsen

af Aqqaluk Lynge, formand for ICC

For lige omkring et år siden holdt ICC sit 30 års jubilæum og ellevte generalforsamling her i Nuuk, og ICC Grønland overtog formandsposten indtil næste generalforsamling holdes i Canada i 2014. Under generalforsamlingen udarbejdedes det dokument, som ligger til grund for vores arbejde i denne fireårige periode, nemlig Nuuk Deklarationen. Ligeledes godkendtes en redigeret version af ICC’s Inuit Arctic Policy, som også beskriver grundlaget for ICC’s arbejde.

Blandt de mange opgaver vi fik udstukket under generalforsamlingen er en af de allerede realiserede opgaver afholdelsen af Inuit Leaders’ Summit (topmøde for lederne fra de arktiske folk, red.) i februar i år, hvor ICC sammen med folkevalgte ledere diskuterede emner vedrørende ressourceudvikling i Arktis. Fra Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) deltog formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, og medlemmer af Naalakkersuisut Ove Karl Berthelsen samt Anthon Frederiksen. Resultatet af mødet, Inuit deklarationen om ressourceudviklingsprincipper i Inuit Nunaat, blev offentliggjort under Arktisk Råds Ministermøde her i Nuuk i maj måned. ICC håber, at Inuit Ataqatigiit vil benytte denne deklaration som del af grundlaget for jeres politik på området.

Lær af Alaska og Canada

Nogle af de vigtigste emner i deklarationen omhandler beslutnings- og høringsprocesserne ved ressourceudviklingsprojekter, samt oplysning af befolkningen om de mange sider ved projekterne.

ICC er indgået i en dialog med Naalakkersuisuts departementer, og det næste skridt i dette arbejde vil være at realisere nogle af disse standarder i den grønlandske sammenhæng. ICC ser frem til dette samarbejde, og til at nå egentlige resultater inden for dette år.

Vi mener det er vigtigt at lære af andre Inuit, som på ressourceudviklingsområdet har en del mere erfaring end vi har her i Grønland. For eksempel har Inuppiaat i Alaska mere end 40 års erfaring, mens Inuit i Canada allerede for 30 år siden indgik aftaler om brugen af deres land og ressourcer.

Ved Inuit Leaders’ Summit i Ottawa blev det aftalt, at vi i samarbejde med Naalakkersuisut skal afholde en fortsættelse af dette forum. Jeg vil i den forbindelse takke formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, for dit engagement i samarbejdet blandt Inuit, og for dit lederskab. Du er en anerkendt Inuit leder internationalt, det så vi blandt andet under Arktisk Råds møde i maj måned, og ved din deltagelse i BBC’s debatprogram World Debate, som har 350 millioner seere verden over, ved samme lejlighed.

Friheden og fremtiden

Overskriften ved dette års Inuit Ataqatigiit landsmøde »For frihed og fremtid«, er stærke ord. Både det grønlandske folk og andre arktiske folk ønsker at få indblik i, hvad Inuit Ataqatigiits regeringsmål i dette land er.

Der spørges ofte til, hvordan en befolkning på 56.000 mennesker sikkerhedspolitisk og forsvarspolitisk, og ikke mindst med det store pres på ressourceudviklingsområdet, kan stå på egne ben. Der spørges også til, hvordan vi som et folk anerkendt i folkeretlig forstand er positioneret i det danske rige. Oprindelige folk fra hele verden spørger til, hvordan det grønlandske folk vil forsvare sin ret til landet og ressourcerne, når store multinationale selskaber gør deres indtog, og håber, at vi i Grønland vil lytte til og lære af deres erfaringer med mega-industrier.

Vores medborgere verden over venter spændte på at høre, hvordan vi har tænkt os at forvalte denne industrielle aktivitet, uden at gøre skade på vores natur og miljø. De spørger igen og igen, om vi har tænkt over, at disse olie- og andre industrielle aktiviteter kan medføre, at vi grønlændere kommer i mindretal i vort eget land.

Også vi borgere venter på en forklaring på udtalelser fra vore ledere om, at Grønland er på vej ind i en fremtid, hvor de nye industrielle aktiviteter vil ændre vores samfund for altid.

Hvad er det, der vil ændres, hvem er det i vores samfund som skal ofre mest, og hvis frihed er det, der vil blive sat overstyr?

Frihed er en underlig størrelse. Så god som den må være at have, må man huske på, at ens egen frihed er dybt afhængig af andres frihed – som når en person med megen frihed ikke kan undvære at blive serviceret af andre....

IA og regeringsmagten

Et af de andre vigtige spørgsmål som ofte stilles er, hvordan Inuit Ataqatigiit vil forvalte den magt partiet har i dag. Og hvis frihed jagten på en økonomisk selvbårenhed vil påvirke.

Hos Inuit forstås frihed grundlæggende som respekt for medmennesket, særligt ved lige fordeling af ressourcer. Det er en diamentral modsætning til den frihed vi i de seneste år har forfulgt i jagten på profit. Det er dét grundlag vi har kaldt udvikling siden Anden Verdenskrig, og selvom dette på mange områder har været fyldt med goder, så har det også resulteret i ar på krop og sjæl, ikke mindst i form af svære samfundsproblemer og social ulighed.

Hver dag har vi kæmpet for at rette op på disse problemer, men det er endnu ikke lykkedes os. Som konsekvens ser vi i dag nogle steder i vort land, hvor identitetsfølelsen, brugen af naturen og dens ressourcer, og kulturen er fuldkommen forfalden.

Er dette følgerne af jagten på økonomisk profit og ubegrænset rigdom? Det selvsamme spørgsmål stilles verden over i forsøget på at forklare den snart treårige finanskrise verden har befundet sig i.

Hvordan opnåes den balance, der skal til for at fordele verdens goder på en måde, som resulterer social ligestilling? Det er spørgsmålet som verdens ledere, videnskabsfolk og selskaber stiller sig selv og taler om, og det er spørgsmålet som I skal tale om i de kommende dage.

Svaret, som Bob Dylan siger, flagrer i vinden. Magthavere, fiskere, fangere, mænd og kvinder – og ICC – vi har alle pligt til at deltage i forsøget på at besvare dette spørgsmål, og til at deltage i debatten.

Jeg håber, at I landsmødedeltagere i dag vil kunne høre det svar som vinden hvisker til os. Hører vi ikke efter vil føhnvinden skrige det i hovedet på os!

Tak, jeg ønsker jer et godt landsmøde.

Kronikken er ICC’s hilsen ved partiet Inuit Ataqatigiits Landsmøde i Nuuk den 24. juni, 2011. Inuit Circumpolar Council (ICC) er en organisation for alle arktiske folk, der lever rundt om Nordpolen. Aqqaluk Lynge er formand for ICC.