24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Liberal Alliance i uhellig alliance

Liberal Alliance i uhellig alliance

Torsdag, 11. august, 2011, 11:24:33

Da LA ikke har nogen selvstændig landbrugspolitik, har man ganske råt godtaget Bæredigtigt Landbrugs syn på fremtidig landbrugspolitik.

af Holger Øster Mortensen, Odder

Danmarks nye liberale parti – Liberal Alliance – har indgået en uhellig alliance med den nye og fremadstormende landbrugsforening Bæredygtigt Landbrug (BL).

Da LA ikke selv har nogen selvstændig landbrugspolitik, har man fra partitoppens side valgt at bruge BL som rådgiver og har ganske råt godtaget BL’s syn på fremtidig landbrugspolitik.

Dette gælder tilsyneladende også BL’s kamp mod kritikere af deres argumenter. Blandt andet er journalist Kjeld Hansen blevet hængt ud offentligt.

Det samme er overgået René la Cour Sell, Danmarks Naturfredningsforening, og Mette Gjerskov (MF for S) med flere. Fra AL’s side langes der nu også ud efter redaktør Knud Haugmark, www.sickpigs.dk.

Mette Bock – som stiller op til næste folketingsvalg for LA – fremkommer i Jyske Vestkysten med heftige angreb mod Knud Haugmark. Det kan naturligvis ikke bevises, at denne kritik af en enkeltperson er bestilt af BL – men det ligger snublende nært. Mette Bock er lille-søster til LB’s leder Anders Samuelsen.

Det er uklædeligt, at både LA og BL således går efter manden – og ikke efter bolden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. aug. 2011 - 11:24   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev