Mit håb er, at svinestregernes dage er ved at være talte, og vi kan få et magtskifte, hvor rød fløj kan mønstre et flertal. Der er rigeligt at tage fat på, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at det skal lykkes.
Ejvind Heinecke, Maribo
Der skal efterhånden noget til at forarge mig, men det var godt nok tæt på, da jeg åbnede lokalavisen Lolland Falsters Folketidende (borgerlig avis) sidst i juli, og så et læserbrev som Venstres byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune og kommende kandidat til folketingsvalget Claus Bakke havde skrevet.
Han mener helt seriøst, hvis der skulle findes nogen fattige i Danmark, kan de jo bare løse deres eget problem, vi har jo offentlige biblioteker, så man kan gå derhen og læse gratis, og dermed få sig en uddannelse og komme ud af sin fattigdom.
Jeg har dog aldrig før stødt på så tåbelig, forstokket og arrogant kynisme.
For det første skyldes hovedparten af dem, der er fattige i Danmark, oftest at de er syge og sat på kontanthjælp eller ingenting. Nogle af dem kan faktisk godt have en uddannelse, som de grundet deres situation ikke er i stand til at bruge. Mange er syge på sjælen, mennesker med psykiske lidelser, som ikke kan overskue livet, ikke engang en enkelt dag.
Nu varer det ikke længe før der kommer en masse nye fattige, som ryger ud af dagpengesystemet, efter nedsættelsen til to års forsikringsdækning også foranlediget af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti (Dansk Folkeparti der kalder sig sociale!!)
Men stadig mener Claus Bakke, at de bare kan uddanne sig på biblioteket? Jeg har hørt om uddannelsesinstitutioner, men aldrig om biblioteker hvor man kan få en uddannelse.
Nu er Claus Bakke så heldig, at han har en uddannelse som sygeplejerske, så han har sikkert siddet i nogle år på biblioteket, for at opnå det.
Når man så tænker på, at regeringspartierne og DF har skåret kraftigt på lediges ret til seks ugers selvvalgt efteruddannelse, så de ikke mere er i stand til blot at vedligeholde de færdigheder de allerede har, ja – så har han måske ret i, at der kun er bibliotekerne tilbage.
Jeg kan godt frygte lidt for fremtiden, hvis det er den slags jubeltosser, der får sæde i det danske folketing. Men mit håb er, at svinestregernes dage er ved at være talte, og vi kan få et magtskifte, hvor rød fløj kan mønstre et flertal. Der er rigeligt at tage fat på, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at det skal lykkes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278