Anders Fogh destruerede landets moral med løgn og krigsforbrydelse og vilje til at demontere demokratiet.

af Søren Juul-Nielsen, Aarhus

Den gode leder – som Jens Stoltenberg – formidler ikke sin egen magt mod folkets kraft.

Han stiller sig til rådighed for et fællesskab og lader sin potentielle magt udlede til det fælles samfund, som en autentisk væren i en håbefuld bevægelse fra mørke (fordummelse og vold) mod lys (øget viden, indsigt og kærlighed).

Derimod har magten her i Danmark krampagtigt samlet sig om sig selv ved at begrunde sig på krig og angst og løgn (Anders Fogh) og dominerende styring af et racistisk, folkefjendtligt og udemokratisk parti (»Dansk Folkeparti«).

I den aktuelle situation er Lars Løkke så forarmet i tænkning og ide, at han kun har tilbage en hysterisk braldren om »rigtige og forkerte tal« i hans eget ministerium, forsøgt som hjælpeløs propaganda for »ansvarlighed«.

Intet er mere uansvarligt og uanstændigt.

Anders Fogh destruerede landets moral med løgn og krigsforbrydelse og vilje til at demontere demokratiet. Hans hjælpeløse, stakkels afløser – uden fantasi til andet end ingenting og tomgang i angst for den magt han mister, da han ikke kan betyde noget – kan nu møde sandhedens time.

Hvis også den danske befolkning kan træde i fælles karakter for sandhed, ret og anstændighed.