af Minna Søe, UNICEF børneekspert
Jeg er til konference sammen med 300 engagerede zambiske klimaambassadører, der alle tager de ændringer, der rammer deres land meget alvorligt.
Efter en hektisk dag på klimakonferencen sidder jeg tilbage på hotellet, mættet med nye indtryk. Selvom vi er ovre første dags forvirring, føles alt ved Zambia stadig nyt og spændende, og jeg er enormt taknemmelig for at have fået lov til at komme og deltage i ZCCC3, som klimakonferencen officielt kaldes.
Jeg er til konference sammen med 300 engagerede zambiske klimaambassadører, der alle tager de ændringer, der rammer deres land meget alvorligt. Det blev især tydeligt under dagens program, der bød på workshops om flere klimarelevante emner.
Jeg var selv til oplæg om håndtering af klimakatastrofer, hvilket naturligt nok føltes en anelse abstrakt for mig som dansker. Mit land har ingen udsigt til at blive stillet over for problemstillinger som dem, Zambia oplever, og jeg vil sandsynligvis aldrig selv blive konfronteret med sådanne katastrofer som for eksempel oversvømmelse.
Men alt det lader ikke til at tage modet fra de zambiske klimaambasadører – tværtimod.
Ved workshoppen oplevede jeg en stor vilje til at tage udfordringen op og gøre deres lokalområder så resistente som overhovedet muligt over for klimaændringer. Og det er den ånd, der generelt præger ZCCC3 – ivrigheden efter at skabe en positiv forandring i Zambia.
Ikke desto mindre er der på trods af det alvorlige også plads til en masse glæde og til pjat og gøjl. Hver eneste møde starter med dans og sang, og hver eneste pause udnyttes til at lære hinanden bedre at kende. Jeg har allerede fået en del zambiske venner og lært nogle ord på et af de mange zambiske sprog.
Nu er det ved at være sent, og jeg vil snart gå op at sove, så jeg er parat til dagen i morgen. Mulalebwino! (eller på dansk – Godnat!)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
