Når det er så vigtigt at forbruge, hvorfor lagde regeringen sig så i selen ved de sidste overens-komstforhandlinger for at holde igen på lønstigningerne?

Surferne på den neoliberale bølge - deperadoregeringen - bruger alle midler for at ud-skyde afdansningsballet. Hullerne i skroget bliver flere, større og vokser sammen. Regeringen sætter sværme af økonomer og spindoktorer i sving for at tale krisen væk. Koste hvad det koste vil.

Hold forbrugerismen i gang. BRUG PENGE!

Men folk holder åbenbart igen. Sådan har det ikke altid været. De danske husholdningers gæld er rekord stor i forhold til de øvrige EU-lande. Den private gæld svarer til 158 procent af Danmarks bruttonationalprodukt. For et par måneder siden var EU-kommissionen ude med advarsler, for som de sagde, gælden er en trussel mod finanssektoren.

Det generer ikke Løkke, Hjort, Dahl og Barfod. KOM SÅ UD OG BRUG PENGE!

»Det er vores store problem, at forbrugere holder igen på deres penge. Det er bekymrende, at de tilsyneladende vil gardere sig mod en økonomisk fremtid, som er usikker. Men vi kan bare konstatere, at der er stor tillid til den danske økonomi internationalt,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Den neoliberale model er baseret på privat gældsætning og forbrugerisme, statsgæld og trilliardpakker til banker og finanssektor.

Men når det nu er så vigtigt at forbruge, hvorfor lagde regeringen sig så i selen ved de sidste overenskomstforhandlinger for at holde igen på lønstigningerne?

Hvorfor er dagpengene er forringet, efterlønnen er lagt på skafottet, der er skåret i børnechecken, SU’en og så meget videre.

Dertil kommer at mange er arbejdsløse og at mange er på nedsat tid. Der er store grupper i det danske samfund, der med både let- og rimelighed, kunne hjælpe med at holde forbruget oppe.

Omvendt når det er banker og finanssektoren der er i klemme, så bliver pengene læsset ind på kontoen. I disse sektorer arbejder de kun når de får mange penge, rigtig mange.

Sådan kan der være forskel på folk.

Skyerne trækker stadig sammen. I et stykke tid har Tyskland og Sverige været vores solide naboer, som har været med til at holde den danske økonomi flydende. Men nu er både Sverige og Tyskland ved at aflyse festen. Det tyske nationalprodukt viste i andet kvartal i år kun en vækst på 0,1 procent  mod 1,3 procent i første kvartal. Den svenske regering har netop aflyst skattelettelser på grund af de økonomiske udsigter.

Når krisen er en realitet ved folk godt, at det kan være langvarigt -– en intuitiv tilbageholdenhed er en fornuftig reaktion. Men mange har brug for mere. KOM SÅ MED PENGE!