Asger Aamund: – I dag har folkestyret taget en grotesk drejning, hvor et flertal, der ikke laver noget, kan stemme sig til de penge, der tilhører et mindretal, som arbejder.

^{Sådan sagt}

I det kriseramte Danmark dukker der nu debattører op, som stiller spørgsmål ved demokratiet i en desperat søgen efter løsninger, der kan redde det kapitalistiske system, der spiller fallit som ramme om et menneskeligt samfund.

»Måske er det på tide at overveje et par politiske reformer. En af dem kunne være at forstærke statsministerposten måske gennem direkte valg«, skriver Søren Hviid Pedersen, som er lektor for statskundskab ved Syddansk Universitet.

I sin kronik i Berlinske Tidende  fredag den 19. august fortsætter han:

»Måske skulle man ligeledes reformere valgretten. Vi har i mange år haft en forestilling om, at fordi man er over 18 år, er man automatisk berettiget til stemmeret. Måske var det mere betimeligt at fundere over, hvilke forudsætninger man som borger skal have for at kunne have stemmeret. Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme og i princippet bestemme over andre mennesker og deres ressourcer og ejendom...«.

Lektorens appel om at få en »stærk mand« i spidsen for regeringen og genindføre regler i valgloven, som hørte tidligere århundreder til er så meget mere ildevarslende i og med en stor dansk avis finder det interessant at trykke budskabet. OG at det nærmest fascistiske syn på demokrati og samfund deles af andre debattører, der har udstrakt adgang til at præge samfundsdebatten.

En af dem er erhvervsmanden Asger Aamund.

Politiken citerer den 17. august Aamund for i løbet af sommeren ved flere lejligheder at sætte spørgsmålstegn ved om demokrati er godt.

»Hidtil har vi haft et næsten helligt forhold til demokratiet.... Men går vi tilbage til Stauning var tanken med demokratiet og velfærdsstaten, at de 80 procent stærke skuldre, der var på arbejdsmarkedet, skulle bære byrderne for de 20 procent svage. I dag har folkestyret taget en grotesk drejning, hvor et flertal, der ikke laver noget, kan stemme sig til de penge, der tilhører et mindretal, som arbejder. Konsekvensen er den enorme offentlige sektor og det høje skattetryk, der gør det svært at få ny vækst.«

I lektorens kronik finder man næsten ordret de samme tanker og dertil et frådende angreb på »et velfærdssystem, der er noget af det mest ukristelige, der findes, og som har decideret perverse konsekvenser. Nogle af disse er bistandshjælp, efterløn og folkepension«.

Kapitalismen er i krise.