Eric Hobsbawms essaysamling om, hvordan verden kan forandres, kan anbefales som et testamente, der opfordrer alle til aktivitet for at få stoppet kapitalismens galskab.

Økonomisk og politisk liberalisme, hver for sig eller sammen, er ikke i stand til at løse det 21. århundredes problemer. Endnu en gang er det blevet tid til at tage Marx alvorligt, skriver den britiske marxist og historiker, Eric Hobsbawm.

Boganmeldelse af Mauri Johansson

Det er godt gået af en 93-årig at udgive en essaysamling på godt 400 sider, endda om hvordan man skal forandre verden.

Det er, hvad den engelske historieprofessor Eric Hobsbawm (EH) har præsteret med bogen How to change the world (Hvordan verden kan forandres).

Eric Hobsbawm har været aktiv i kommunistiske partier under nazitiden i Tyskland og senere i England, og er fortsat forfatter og foredragsholder på et marxistisk grundlag. Bogens titel associerer til Karl Marx’ 11. Feuerbach-tese (1845): »Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den«.

Det samme gælder for alle forskere, ja alle klassebevidste proletarer og andre revolutionært progressive. EH understreger flere steder i bogen, at det ikke er historikerens opgave at fælde dom over, hvilke af de utallige varianter af marxismen der er mere sande end andre.

Uundgåelig revolution

Hobsbawm afslutter bogen med følgende, efter at have omtalt de af Marx forudsete, tilbagevendende kapitalistiske kriser, inklusive den vi oplever i disse år:

»‘Markedet’ har intet svar på de store problemer vi oplever i det 21. århundrede – at en ubegrænset og tiltagende højteknologisk økonomisk vækst medfører en ikke bæredygtig global rigdom, men det sker på bekostning af tiltagende mængder af unødvendig produktion, misbrug af menneskelig arbejdskraft og af klodens naturressourcer. Økonomisk og politisk liberalisme, hver for sig eller sammen, er ikke i stand til at løse det 21. århundredes problemer. Endnu en gang er det blevet tid til at tage Marx alvorligt«.

EH skriver et andet sted i bogen om den enorme koncentration af verdensøkonomien, således at 1000 - 10.000 personer stort set reelt afgør verdens økonomiske skæbne: »Marx troede at dette ville medføre kapitalismens hedengang, en antagelse jeg (EH) fortsat anser for sandsynlig, men på andre måder end dem Marx havde forudset«.

Så EH står fast på sin marxistiske forventning om en uundgåelig revolution i det kapitalistiske samfund.

Marx og Engels

Bogen indledes med kapitler om Marx, Engels og den præ-marxistiske socialisme samt deres arbejde med politik.

Hobsbawm har den mening, at Marx egentlig ikke formulerede et samlet videnskabeligt politisk projekt med modeller for opbygning af staten og dens institutioner, partiet og massebevægelserne mv., grundet hans modvilje mod at beskæftige sig med utopier.

Marx skrev heller ikke meget konkret om overgangen fra kapitalisme til socialisme, om klassekamp, revolution og den socialistiske organiserings strategi og taktik. På dette område videreudviklede Lenin og senere Gramsci bidrag på et marxistisk grundlag.

EH påpeger også, at en del præ-marxistisk tankegods (proudhonismen, anarkismen, syndikalismen mv.) overlevede Marx og indgik i de ofte hidsige politiske debatter i de efterfølgende årtier, men ingen af dem fik nær den langtidsvirkning på samfundsudviklingen globalt som Marx’ arbejder.

Det kommunistiske Partis Manifest

I 1847 blev Marx og Engels optaget i League of the Communists (Kommunisternes Forbund). Denne organisation anmodede de to om at lave et forslag til et manifest med organisationens principper.

Forslaget blev vedtaget allerede ved den anden kongres i London november – december 1847 og trykt i London i februar 1848.

Hobsbawm siger, at denne lille pjece formentlig var den mest indflydelsesrige efter menneskerettighedsdeklarationen fra den store franske (borgerlige) revolution i 1789.

Manifestet udkom lige før rækken af revolutioner i Europa i 1848 og fik derved stor spredning, fra begyndelsen især i Tyskland. Der kom nye oplag og hurtigt oversættelser til engelsk, fransk, italiensk, flamsk og dansk. På grund af 1848-revolutionernes nederlag gik Manifestet næsten i glemmebogen i nær et par årtier sammen med de fleste af Marx’ øvrige publikationer. Men med opståen af arbejdernes massebevægelser og partier i stort set alle europæiske lande fra 1880’erne og fremover og ikke mindst revolutionen i Rusland 1917 blev Manifestet optrykt på mange sprog og i utallige oplag.

EH siger at Manifestet simpelthen er en almenpolitisk klassiker. Men med over 150 år på bagen er såvel dele af sproget og i sær de daværende politiske realiteter ikke kendte for dagens læsere – deraf Hobsbawms interesse for at nyudgive bogen med en ajourført introduktion og tekstforklaringer (udkom 1998).

Socialisme eller barbari

Hobsbawm konstaterer, at væksten i den kapitalintensive, højteknologiske produktion på globalt plan ikke kunne forudses af Marx, selv om han i hans seneste økonomiske værker kom ind på en tiltagende arbejdsfri økonomi.

Også sammensætningen af lønarbejderne har ændret sig med stigningen i antallet af højt lønnede direktører i såvel det offentlige som private, der næppe kan kaldes »proletarer«. EH peger på, at Marx’ tanker om et klasseløst samfund uden udbytning og uden privat ejendomsret mest bygger på hans filosofiske tanker om menneskets natur.

EH forudser som Marx, at kapitalismen vil bryde sammen, ikke automatisk, men ved målrettet revolutionær indsats. Begge påpeger også risikoen for at arbejderklassen kan tabe kampen med fælles ruin til følge.

Socialisme eller barbari mente Engels og Rosa Luxemburg (1915 i Juniuspamfletten). Om et kommende socialistiske samfund vil Hobsbawm, som Marx, ikke just udtale sig, men overlade det til fremtidens beslutningstagere der medvirker i de politiske processer. Dog tror han ikke på gentagelser af eksisterende socialistiske, endsige de sovjetiske modeller.

Marxismens udvikling efter Marx

Hoveddelen af EH’s bog er en gennemgang og dokumentation af den historiske udvikling af de mange forskellige forgreninger og fortolkninger af Marx’ arbejder, nationalt og internationalt.

Fra at have været kvantitativt forankret i de brede arbejderbevægelser og proletarisk prægede partier i de første årtier efter Marx død, bredte debatten sig gradvis også til den akademiske verden fra 1930’erne og var meget livlig i årene 1960 – 1980. EH præsenterer en righoldighed af detaljer, som det ikke er mulighed for at gengive her, men det må overlades til interesserede læsere at orientere sig om ved læsningen af bogen.

Han formidler en udtømmende forståelse af marxismens rolle og indflydelse i perioden 1880 – 1914, i den anti-fascistiske periode 1929 – 45, perioden 1945-83 og fra 1983 frem til 2011. Der er en lang række kildehenvisninger og uddybende noter.

Hobsbawm om Gramsci

EH er meget optaget af den italienske kommunist, Antonio Gramscis (AG - 1891 – 1937) forfatterskab og det italienske kommunistparti (PCI).

AG blev født i Sardinien og levede der under meget fattige kår. En rygskade som barn gav ham et livslangt handicap, og han var forfulgt af alvorlige sygdomme, indtil han, kun 46 år gammel, i 1937 døde af tuberkulose. Økonomiske problemer satte en stopper for hans studier i Torino efter tre års læsning.

I årene fra 1924 var han generalsekretær for det italienske kommunistparti, indtil han i 1926 havnede i Mussolinis fængsler, hvor han dog evnede at skrive en mængde breve og mere end 30 notesbøger. Selv i Italien var hans skrifter længe om at blive udgivet, endsige oversat til engelsk eller andre sprog.

Gramsci og PCI havde et til tider anstrengt forhold til det sovjetiske parti og Komintern. PCI’s ledelse var internt splittet. Hobsbawms bog gør ikke meget ud af disse problemer, men tydelig er det, at SUKP’s 20. kongres blev et vendepunkt, hvorefter Gramsci blev »rehabiliteret«.

Det italienske parti under Longos, Togliattis og Enrico Berlinguers ledelser bøjede gradvis af fra den sovjetiske linje, og fra 1970’erne var det med til at udvikle en »eurokommunistisk« variant, som Hobsbawm også så positivt på. Gramsci stod i sin tid dog klart på Marx-Lenins linje og derefter også overvejende på Stalins, selv om Trotsky påvirkede det italienske parti i perioder.

De politiske nyskabelser, som Gramsci udviklede i hans fængselsarbejder, har EH udvalgt med omhu, idet dem han nævner (hegemoniteorien, relationen mellem klasse og parti, politisk lederskab og derved politikkens og kulturens centrale rolle, betydningen af den historiske og nationale kontekst) fortsat tilfører marxismen værdifuldt materiale. 

De samme spørgsmål

Hobsbawms bog fylder et stort hul i analysen af Marx og Engels, deres arbejder og marxismens verdenshistoriske rolle for den globale udvikling.

Den nu aktuelle krise er igen et eksempel på, hvordan den ulighedsskabende kapitalisme ved statsmagternes hjælp beslaglægger ufattelige milliardbeløb til hovedrige banker og andre kapitalophobere, på bekostning af den tiltagende fattige, bolig- og arbejdsløse lønarbejderklasse, ved at arbejdsskabte værdier overføres til den globale overklasse, uden blusel. Det er derfor Hobsbawm fortsat mener, at vi må stille de samme spørgsmål, som Marx i sin tid stillede, og bruge hans metoder, herunder aktivt at arbejde på at få skabt et samfund, hvor udbytning og ulighed er fjernet en gang for alle.

Man kan være uenig i dele af hans analyse af udviklingerne for eksempel i Sovjetunionen, omkring Stalin og stalinismen eller forholdene i andre socialistiske lande (Kina, Vietnam, Cuba mv.), men hovedparten af hans dokumentation om klassekampens udvikling og resultater kan man bruge. Ligeledes hans mange sobert udvalgte referencer.

Han giver ingen samlet beskrivelse af udviklingen af trotskismen, med nævner kort at den reelt ikke har nogen betydning i massebevægelserne, udenfor de elitære akademiske gemakker.

Heller ikke marxismens filosofiske aspekter er han meget inde på med henvisning til, at han er historiker og ikke filosof.

Testamente for aktivitet

I et interview publiceret i The Observer (UK) den 16. januar 2011 i anledning af udgivelsen af bogen uddybede EH synspunkter ud fra bogens kapitler. I uddrag sagde han blandt andet følgende:

»I 1970’erne og 80’erne skete der en patologisk deformering af frimarkedsperspektivet bag kapitalismen ved at markedet skulle styre det hele, mens staten og befolkningen ikke skulle blande sig.«

»Med Sovjetunionens fald ophørte kapitalisterne med at være bange [for ‘truslen’ fra socialismen]. Men det var den tiltagende ustabilitet i den globale kapitalisme, der skabte de største bekymringer. De jordskælvslignende økonomiske rystelser siden tidligt i 80’erne i Asien, Latinamerika, Sydkorea, Indonesien og senere Rusland begyndte at plage den centrale storkapital. Herved opstod den enorme nye interesse for Karl Marx, ikke mindst i erhvervslivet.«

»Det har selvfølgelig været en skuffelse at opleve tilbagegangen af de marxistiske kræfter og arbejderbevægelserne, herunder også de reformistiske, socialdemokratiske. Globaliseringen af økonomien og produktionen har klart svækket de nationale arbejderpartiers og marxisternes positioner i forhold til at kunne presse regeringerne til indrømmelser om fordelingen af profitten. De reformistiske bevægelser nu har sagt: lad dem bare tjene alt det de kan, så må vi håbe, der falder lidt af også til arbejderne.«

»Den hurtige afindustrialisering i de vestlige kapitalistiske lande har været ødelæggende for klassebevidstheden. I dag er der ikke et eneste land, hvor den industrielle arbejderklasse alene er tilstrækkeligt magtfuld. Men de kan fortsat danne kernen i bevægelser, der kræver sociale forandringer. Brasilien er et godt eksempel på dette.«

Alt i alt kan bogen anbefales som et testamente, der opfordrer alle til aktivitet for at få stoppet kapitalismens galskab, krige med videre og udvikle tanker om et anderledes retfærdigt, solidarisk og reelt demokratisk samfund, der bygger på respekt for menneskets værdighed, uden udbytning og befriet for privat ejendomsret. Bogen er skrevet på et let læst engelsk. 

Eric Hobsbawm: How to change the World. Tales of Marx and Marxism 1840- 2011. Forlag Little, Brown, 2011, 470 sider. Kan købes via www.Amazon.co.uk  brugt ca. £ 11.- (ca. Dkr 93.-) eller via Gyldendal, www.g.dk, pris 275 kroner.