Kampen for at få kontrol over de ruter, ad hvilken olien, naturgassen og de hårde mineraler skal forlade grønlandsk territorium, er derfor også for længst begyndt.

Forureningen af grønlandsk land- og søterritorium til skade for landpattedyr, fisk og ikke mindst havpattedyr er voksende. Det betyder, at truslen mod grønlændernes traditionelle levevis og fødevarebehov er under konstant pres fra udlandet.

Carl-Aage Jensen

af Johan Lund Olsen, folketingskandidat for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA)

Grønland og det grønlandske folk gennemlever i disse år en spændende, men også en modsætningsfuld udvikling. Fremtiden skal formes, og Grønland skal stå på egne ben.

Grønland er et stort land med mange forskellige problemer, livsmønstre og traditioner, men er samtidig rig på ressourcer og geopolitisk interessant for mange lande.

Stor efterforskningsaktivitet efter hårde mineraler, olie- og gas samt ikke mindst stormagternes nylige store interesse for de strategiske sjældne jordarters metaller  gør det oplagt at reflektere lidt over, hvem der egentlig bryder sig om Grønland og hvorfor.

Rigdommene og udgangspunktet

Væsentlige områder som blandt andet den udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence, statsforfatningen, valuta- og pengepolitik og højhedsretten over Grønlands land-, sø- og luftterritorium sorterer fortsat under dansk beslutningskompetence, selvom Grønland har opnået selvstyre.

Alle forhold vedrørende Grønlands forsvar styres af Danmark og USA indenfor rammerne af NATO. Grønland selv har ingen formel rolle i dette samarbejde.

Danmark integreres mere og mere i EU og afgiver større og større beslutningskompetence til Bruxelles.  Grønland meldte sig ud af EF/EU i 1985, fordi vi blandt andet ville have råderetten over vores eget fødevare- og spisekammer.

Men mange grønlandske borgeres hverdag bestemmes endnu af EU-lovgivning, rigslovgivning/folketingslove og grønlandsk lovgivning vedtaget af Inatsisartut (Grønlands parlament) - samt internationale aftaler i øvrigt.

På miljø- og naturbeskyttelsesområdet udsættes Grønland for et voksende udenlandsk pres og indflydelse. Det betyder, at vor hævdvundne ret til at høste af naturens levende ressourcer som fisk, land- og havpattedyr udsættes for handelsbarrierer, og det bliver sværere og sværere at afsætte grønlandske produkter som sælskind, sælkød, hvalprodukter med mere.

Forureningen af grønlandsk land- og søterritorium til skade for landpattedyr, fisk og ikke mindst havpattedyr er voksende. Det betyder igen, at truslen mod grønlændernes traditionelle levevis og fødevarebehov er under konstant pres fra udlandet.

Slaget om energi og sejlruter

På land og i havet ud for Grønland forefindes, som tidligere antydet, nogle af verdens største forekomster af olie og naturgas, og der er stor efterforskningsaktivitet – også efter hårde mineraler på land.

Samtidig betyder klimaforandringerne, at nye sejlruter åbner sig langs og nord om Grønland samt gennem Nordvestpassagen. 

Kampen for at få kontrol over de ruter, ad hvilken olien, naturgassen og de hårde mineraler skal forlade grønlandsk territorium, er derfor også for længst begyndt.

Arktisk Råds stort anlagte udenrigsministermøde i Nuuk med deltagelse af blandt andet Hillary Clinton fra USA og Sergey Lavrov fra Rusland i foråret er et klokkeklart bevis på, at slaget er godt i gang. Nogen bryder sig altså om Grønland. I virkeligheden er Grønland og Polarhavet Middelhavets perle !

Fælles beslutnings- og Vetoret

De krav, som det internationale samfund stiller til andre lande, bliver også stillet til Grønland, og kravene skærpes år for år. Slaget er ergo allerede i gang. Isolation for Grønland er derfor ikke længere en mulighed. Status quo er ikke muligt. Der må forandringer til!

Det er derfor meget afgørende at Grønland sikres en langt større udenrigs- og sikkerhedspolitisk kompetence end i dag, og at dette signaleres klart ud til omverdenen og det politiske liv i Danmark.

Mit synspunkt er derfor at Naalakkersuisut (Grønlands regering) fremover bør med­inddrages og skal have fuld medindflydelse på alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af direkte betydning for Grønland.

Der skal være tale om ægte medinddragelse og medindflydelse. En formel vetoret for Grønland med hensyn til indgåelse af internationale aftaler, der skal gælde for Grønland, er et retfærdigt krav.

Fælles beslutningskompetence og gensidig vetoret har tidligere været gældende indenfor råstofområdet, uden problemer for hverken Danmark eller Grønland. Det samme bør gælde for rigets generelle udenrigs- og sikkerhedspolitik, for så vidt angår Grønland.

Alle i det danske rige er lige for grundloven, og i konsekvens af dette ligestillingsprincip skal der derfor etableres en fælles beslutningskompetence for rigsmyndighederne og selvstyret med hensyn til væsentlige beslutninger på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, således at såvel rigsmyndighederne som selvstyret skal kunne modsætte sig en udvikling eller konkrete beslutninger, som af den pågældende part anses for uønsket (gensidig vetoret).

FN-organisationer

Der bør endvidere åbnes op for, at Grønland kan søge optagelse i relevante FN-organisationer i eget navn.

Vi bør derfor også sikres en formel ret til medlemskab af internationale organisationer, såsom: 1) WTO (World Trade Organisation) og 2) IMO (International Maritime Organisation) samt IWC (Hvalfangst-kommissionen), da beslutninger derfra har direkte indflydelse på Grønlands samhandelsmuligheder med andre lande.

Grønland – er et selvstændigt toldområde, hvilket taler for medlemskab af WTO i eget navn, og derudover er Grønland og Færøerne hvalfangstnationer (og ikke Danmark), hvilket ligeledes taler for direkte medlemskab af Den internationale Hvalfangstkommission.

Der bør endvidere åbnes op for, at Grønland på eget initiativ og egen foranstaltning og i sit eget navn kan indgå aftaler med fremmede lande om eksempelvis grøn energi, handel, mineindustri, forskning, kultur, idræt, og transport med mere.

Dansk krigsførelse

De grønlandske myndigheder bør endelig kunne indgå internationale aftaler om alle væsentlige spørgsmål for Grønland, da en international udvikling kan berøre Grønland anderledes end Danmark.

Da Danmark blandt andet sammen med USA gik militært ind i Kuwait og derpå ind i Irak-  og Afghanistan-krigene, blev dansk territorium som Jylland, Fyn med mere end ikke berørt, men det blev Grønland til gengæld.

Det skete da Thule-radaren på grønlandsk territorium blev brugt og fortsat bruges af de krigsførende – uden at det officielle Grønland – det vil sige  Naalakkersuisut (Grønlands regering) og Inatsisartut (Grønlands Landsting) er forespurgt på forhånd.  Dette gælder også i forhold til CIA’s hemmelige fangetransporter.

Grønlands berettigede krav og legitime ret er derfor: fælles beslutningskompetence og vetoret i rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik !