Til pressemøde forleden havde DF’s folketingsgruppe medbragt flere sække med foder til svinehunden. Men krisen har ændret det politiske fokus.

Rabotnik

Af Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

Det har på mange måder været en fornøjelse at se sammenbruddet for VKO. Hver dag er der nye skænderier i den blå stue.

Dansk Folkeparti har vundet hvert eneste valg siden stiftelsen. Udsigten til partiets første nederlag har entydigt kunne aflæses i meningsmålingerne, ikke mindst siden partiet støttede 2020- planen.

Jeg glæder mig over udsigten til en ny regering. En sidegevinst bliver forhåbentligt DF's nedtur.

Intet parti har brudt så mange løfter som DF. Med støtten til VK's skattelettelser til de velstillede og opbakningen til angrebet på både efterløn og dagpengeforringelser, står partiet nu til en kontant afregning. Det er naturligvis svært at fastholde illusionen om, at DF sikrer de økonomiske svageste i det danske samfund.

Fagbevægelsens kampagne for efterlønnen og imod dagpengeforringelserne har tydeligvis ramt direkte ind i DF's traditionelle vælgermasse. Man kan kun håbe, at denne tendens vil blive forstærket i takt med, at fagbevægelsens kampagne for alvor vil udfolde sig i de kommende uger.

Der er i dag intet der tyder på, at Dansk Folkeparti  i fremtiden vil kunne fremsætte ultimative fremmedfjendske forslag som betingelse for at støtte en finanslov.

Som valgkampen udvikler sig peger alt på, at DFs centrale rolle i dansk politik vil blive markant svækket. Det har fået desperationen til at brede sig hos Pia Kjærsgaard & co.

Intet parti har brudt så mange løfter som DF. Med støtten til VK's skattelettelser til de velstillede og opbakningen til angrebet på både efterløn og dagpengeforringelser, står partiet nu til en kontant afregning.

De kæmper desperat for at flytte fokus væk fra den økonomiske politik og deres asociale løftebrud. I stedet vil partiet diskutere den såkaldte værdipolitik, der er blevet et synonym for fremmedhad.

Frem for krisepakker og efterløn vil DF snakke om lukning af flygtningecentre og nye stramninger overfor indvandrere.

Til pressemødet forleden havde folketingsgruppen medbragt flere sække med foder til svinehunden, men krisen har ændret det politiske fokus. Flygtningecentre i Nordafrika, skaffer ikke ligefrem vækst i Danmark eller praktikpladser til de unge.

Bemærkelsesværdigt nok er det Enhedslisten og de Radikale, der især er gået frem i meningsmålingerne i de seneste uger. Det er de to partier, der mest markant har stået for en anden flygtninge- og indvandrerpolitik.

DF kæmper desperat for at flytte fokus væk fra den økonomiske politik og deres asociale løftebrud. I stedet vil partiet diskutere den såkaldte værdipolitik, der er blevet et synonym for fremmedhad.

Men De Radikale har også stået for præcis de samme økonomiske nedskæringer som DF. Forbrødringen mellem de Radikale og Konservative skal blandt andet sikre at danske virksomheder kan importere billig arbejdskraft fra udlandet. Enhedslisten har derimod markant afvist løndumping og krævet et reelt politisk kursskifte.

Det nærmer sig sandhedens time for DF. Partiets topledelse vil stadigt mere desperat jagte sorte kaniner, der kan trækkes op af hatten. De vil kæmpe for at ændre en udvikling, der virker mere og mere uundgåelig.

Jeg glæder mig over udsigten til en ny regering. En sidegevinst bliver forhåbentligt DF's nedtur.

Jeg har med glæde noteret, at de to sorte fætre i DF's folketingsgruppe,  Krarup og Langballe, ikke genopstiller, og jeg håber på markant mandefald i DFs folketingsgruppe.