Når oprørerne har færdiggjort det beskidte arbejde for Nato og Benghazi-kliken, og IMF rykker ind og overtager den økonomiske politik i Libyen.

af Per Dørup Jensen, Ålborg

Nu hvor det af Nato iscenesatte blodbad raser i Tripoli, fortsætter Lars løkke, Lene Espersen, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal uanfægtet med at gentage Nato-retorikken om, at Gaddafi skal stoppe »slagtningen af civile«.

Allerede fra starten var hele svineriet, inklusiv Frank Åen – uden skyggen af dokumentation – ude at sige, at Nato i sidste øjeblik havde forhindret en »massakre på civile« i Benghazi.

Men de har vel hele tiden vidst, at det er en borgerkrig, der er i gang, hvor Gadaffi-styrker bekæmper væbnede oprørere, og ikke fredelige civile –?

Deres hovedprioritet må åbenbart være at stille sig solidarisk med magthaverne i Washington og Brussel, hvorfor de ingen skrupler har over at manipulere med sandheden.

Det er sølle, at oppositionen ikke kan præsentere en alternativ udenrigspolitik, men i substansen reproducerer en borgerlig udenrigs- og angrebspolitik.

Det er topmålet af naivitet at tro, at det bundfald, Nato samarbejder med, og som Gadaffi var med til at skabe, da han i 2004 – efter Irak-invasionen bøjede sig for IMF’s nedskæringsdiktater – har nogen som helst begreber om demokrati, frihed og menneskerettigheder.

Når oprørerne har færdiggjort det beskidte arbejde for Nato og Benghazi-kliken, og IMF rykker ind og overtager den økonomiske politik i Libyen, skal de ikke regne med, at de bliver stillet et passiviserende lønarbejde i udsigt.

Tværtimod vil arbejdsløsheden og den sociale uro stige som følge af IMF’s nedskæringspolitik.

Nøjagtig som i Irak.