Krisen er skabt af et system, hvor det eneste som styrer, er den uhæmmede jagt på profit. I stedet for mindre demokrati skal vi have mere folkeligt demokrati.

Bjørn Gemzøe

Den røde tråd

af Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør

Har demokratiet udspillet sin rolle?

Ifølge Berlingske Nyhedsmagasin er det et spørgsmål, som i disse tider debatteres blandt topledere i erhvervslivet.

Årsagen er den økonomiske krise, som hærger verden, og som kræver radikal nytænkning. Og mest radikalt er erhvervslederen Asger Aamund gået til værks:

»Jeg vil ikke ofre dette lands folkelige velstand til fordel for et demokrati, der ikke fungerer«, siger han i Berlingske.

I Aamunds analyse er det danske og vestlige demokrati faretruende tæt på at stille sig i vejen for økonomisk vækst.

»I dag har folkestyret taget en grotesk drejning, hvor et flertal, der ikke laver noget, kan stemme sig til de penge, der tilhører det mindretal, som arbejder. Konsekvensen er den enorme offentlige sektor og det høje skattetryk, og det gør det svært at få ny vækst,« siger han.

I stedet foreslår Asger Aamund en »elite-regering«:

»Vi skal ikke én gang for alle kappe forbindelsen til demokratiet eller have en enevældig konge, men i en nødsituation, ligesom under krigen, kan man have en slags elite-regering i en periode, som bistår de folkevalgte – skal vi sige lidt håndfast. Så vi kan få de nødvendige reformer.«

I en anden artikel foreslår han, at demokratiet får et »kompetenceløft«:

»Det demokratiske kompetenceløft kunne bestå i en grundlovsændring, der reducerer antallet af folketingsmedlemmer fra 179 til 89. Gagen til parlamentarikerne skulle fordobles. Ligeså ministerlønnen. Hvert folketingsmedlem udstyres med en akademisk uddannet sekretær ud over en servicesekretær, og der indføres en spærregrænse på fem procent.«

Som i 30’erne

Asger Aamund er ikke en hvem som helst. Han er, hvad nogle vil kalde, en fremtrædende erhvervsmand. Og hans synspunkter er da også blevet taget alvorligt. Der bliver refereret til dem i mange medier, og han blev straks inviteret i DR’s Deadline.

Det er bemærkelsesværdigt, at en »pæn erhvervsmand« åbent stiller sig op og kræver indskrænkninger i demokratiet for at sikre kapitalens uindskrænkede profitter. Og mon ikke Asger Aamund regner sig selv som en del af den elite, der skal redde Danmark?

Sammenligningen med 30’erne ligger lige for. Dengang var systemet også i krise, og nogle – også store og fremtrædende erhvervsfolk og kapitalkræfter – søgte udveje i en nyordning af Europa med en stærk mand i spidsen. Resten af historien er velkendt.

Men måske bliver der slet ikke brug for forslag som Asger Aamunds. EU er godt i gang med at at nyordne Europa. Med tilslutningen til den såkaldte europluspagt har Danmark nikket ja til, at vi er forpligtet til at føre en nyliberal politik. Næste skridt kan blive det tysk-franske forslag om en økonomisk euro-regering, som dikterer, hvilken økonomisk politik, de enkelte lande skal føre.

Hvis Danmark fortsætter den kurs, er det ikke meget tilbage af det højt besungne danske folkestyre.

Socialistisk samfundsmodel

Der findes imidlertid også helt andre veje at gå.

Krisen er skabt af et system, hvor det eneste som styrer, er den uhæmmede jagt på profit.

Kapitalen skalter og valter med arbejdspladser og mennesker. Altid flyttes rundt, hvor der kan tjenes mest. Og når profitten på produktion bliver for lille flyttes over i spekulation. Det hele fremstilles som en naturlov, som vi blot må acceptere og indordne os under.

Løsningen på det hele er det magiske ord vækst. Ifølge borgerlige politikere kan vækst kun skabes i private virksomheder, og når vi alle sammen har travlt med at forbruge de mange nyttige som unyttige varer, de producerer.

En grotesk eksempel ser vi lige nu, hvor VK-regeringen har lanceret et boligudspil, som giver rabat ved boligsalg med den hensigt, at boligkøberne også får råd til at købe nye møbler.

Men hvad skal vi med nye møbler, hvis de gamle er gode nok? Hvorfor skal vi fremme en smid-væk mentalitet og drive rovdrift på naturens ressourcer? Hvorfor er formålet ikke en bæredygtig produktion, som tager hensyn til miljøet og tilfredsstiller menneskenes behov?

Svaret er enkelt: Jagten på profit og privat ejendomsret til produktionsmidlerne.

Derfor er løsningen kollektiv ejendomsret til de vigtigste produktionsmidler og en samfundsmæssig planlægning af produktion og ressourceforbrug.

I stedet for mindre demokrati, eliteregeringer og EU-regeringer skal vi løsrive os fra EU og have mere folkeligt demokrati. Vi skal udvikle den kollektive og solidariske velfærd.

Kort sagt, en socialistisk samfundsmodel.