Vi absolut ikke uenige om, hvilket jeg da også håber, fremgik af min kronik. Kapitalismen har fanden skabt, og det kan ikke gå for stærkt med at vriste os fri af dens klør.
af John Holten-Andersen
Tak til Anders Bjerre Mikkelsen for gode kommentarer til min kronik »Modvækst – omstilling til fremtiden«.
Anders skriver: »Ideer om modvækst kan spire, men profitsamfundets jordbund understøtter ikke deres videre vækst … fjenden er de kapitalistiske produktionsforhold.«
Lad mig hertil blot sige, at det er vi absolut ikke uenige om, hvilket jeg da også håber, fremgik af min kronik. Kapitalismen har fanden skabt, og det kan ikke gå for stærkt med at vriste os fri af dens klør.
Problemet er, hvad vi sætter i dens sted, og her tillod jeg mig i kronikken at konstatere, at de hidtidige forståelser af det socialistiske alternativ har været mangelfulde, hvis ikke direkte fejlagtige.
Efter min mening skyldes det blandt andet en brist i det socialistiske begrebs- og teoriapparat, som ikke i tilstrækkeligt omfang har haft blik for de økologiske problemstillinger.
I den forbindelse tillod jeg mig at problematisere den marx’ske produktivkraftforståelse – eller i hvert fald den måde, den er blevet udlagt og fortolket på i de socialistiske og kommunistiske partier.
Måske kunne en vej frem være at anerkende naturen som den største og vigtigste produktivkraft, sådan som man faktisk også visse steder kan læse det hos Marx.
Det ville åbne op for en økologisk forståelse af menneskets forhold til naturen, hvor det handler om et ligeværdigt samspil snarere end ensidig beherskelse!
Til slut blot et fromt ønske: Jeg håber, denne debat kan fortsætte, for det er vores fælles fremtid, der er på spil!
Anders Bjerre Mikkelsens kommentarer til John Holten Andersens kronik»Modvækst – omstilling til fremtiden« blev bragt den 31. august.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278