Den hurtige omlægning af NATO fra forsvarsalliance til aggressiv, global aktør havde næppe været mulig uden terrorangrebet på USA den 11. september. Men NATO lagde denne kurs to år inden 11. september.
af Sven-Erik Simonsen
Verden er i dag langt mere præget af terror, end den var for 10 år siden.
11. september 2001 blev en skelsættende dato. Realiteten er imidlertid, at det er den såkaldte krig mod terror og ikke den dæmoniserede islamiske terror, der hærger og dræber.
Terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon i 2001 er blevet brugt som løftestang for USA og dernæst de europæiske stormagter til at militarisere udenrigspolitikken.
For at imødegå folkelig modstand bliver den militariserede udenrigspolitik, der handler om at sikre Vesten adgang til råvarer og energi, præsenteret som en krig mod terror og en beskyttelse af menneskeliv i USA og Europa mod akutte trusler.
Hulheden af dette argument illustreres klart af, at der – bortset fra selve 11. september – ikke er sket en stigning i omfanget af terror i USA. Hvis USA’s regering var optaget af at forsvare sine borgere mod en voldelig død, ville det være langt mere hensigtsmæssigt at forhindre nogle af de 500.000 mord som fandt sted i USA mellem 1980 og 2005.
11. september blev brugt som anledning til krigene mod Afghanistan og Irak. Det anerkendte svenske fredsforskningsinstitut SIPRI gør i anledning af 10-året for 11. september opmærksom på, at »disse invasioner ikke var nogen direkte konsekvens af 11. september-angrebet. Det var blot den måde USA og dets allierede valgte at svare på angrebet«.
Hvis nogen har glemt...
Hvis nogen skule have glemt det, så var Afghanistans Taleban-regime i 2001 klar til at udlevere Osama bin-Laden til retsforfølgelse i et neutralt land og Sadddam-regimet i Bagdad havde ingen masseødelæggelsesvåben og ingen forbindelse til international terrorisme.
Men terror og død i de to lande eksploderede med krigen mod terror.
Man kan, som nogle gør, spekulere i, om mørke kræfter i USA stod bag 11. september. Det ved vi ikke. Men vi ved, at USA’s militær, USA’s våbenindustri og USA’s højrefløj har haft gyldne tider siden 11. september.
De militære grundudgifter er vokset 80 procent. Dertil kommer udgifter til krigene.
Kontrol, overvågning, brud på friheder og menneskerettigheder er blevet hverdag med terrorlovene. Det ekstreme og nationalistiske højre har vind i sejlene.
EU og NATO
Udviklingen i Europa har været parallel.
EU-landene har med Lissabon-forfatningen fået pålæg om at øge de militære udgifter. Og alle lande har indført anti-terrorlovgivning i stil med USA’s Patriot Act. Disse terrorlove og terrorlister stempler frihedskamp som terrorisme og frihedskæmpere som terrorister.
Udviklingen af NATO er tilsvarende skræmmende. Fra at være defineret som en forsvarsalliance er den i dag en aggressiv militæralliance, der i sine officielle dokumenter åbent taler om hele verden som sit operationsområde og blandt andet sikring af energi og råstoffer til medlemslandene som en central opgave.
Denne udvikling i NATO havde næppe været mulig uden terrorangrebet på USA den 11. september. Men man skal huske, at den nævnte ændring af NATO allerede tog sin begyndelse på et NATO-topmøde i 1999. Man lagde kursen to år inden 11. september.
debat, kommentar krig mod terror, 11. september 2001, terrorlove
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278