Får almennyttige banker eneret til at formidle den offentlige sektors bankforretninger, og fremmer de målrettede, bæredygtige investeringer, vil de udgøre en forskel.

af Søren Kolstrup, medlem af Enhedslisten

Bankpakke nummer fire giver de store banker en fortrinsstilling til at købe lokale, nødlidende banker og fortsætte vild spekulation med statsgaranti i ryggen.

Vi får bankmonopoler, skriver Helge Knudsen (HK) den 27. august i Arbejderen. HK nævner i denne forbindelse, at Enhedslisten svar hedder en statsejet, almennyttig bank.

Det er rigtigt, men Enhedslisten har også udtalt, at dette krav må suppleres med krav, der stiller de øvrige banker til regnskab for deres andel i den giftige – men næppe overraskende –  cocktail af en økonomisk og finansiel krise, som vi er vidne til.

Enhedslisten har fremlagt forslag til en treleddet offensiv:

1. Krav, der inddæmmer spekulationen, herunder loft over direktørlønninger, forlænget udbyttestop og som det nok vigtigste: brandmure mellem de finansielle institutioners mange forskellige aktiviteter (bankvæsen, realkredit, forsikring, pension, investering – krydret med spekulation).

2. Indførelse af en række reguleringskrav, hvor et opsparingskrav på mindst 10 procent af den samlede gælds- og garantiforpligtelse udgør et nøglekrav.

Offentlige banker

Og så kommer det nok mest perspektivfyldte:

3. Oprettelse af offentlige, almennyttige banker, der investerer i samfundsnyttige arbejdspladser. Sådanne banker kan friste en perifer tilværelse i samfundsøkonomien, men de kan også udgøre en effektiv modmagt til spekulationssektoren.

Får de almennyttige banker eneret til at formidle den offentlige sektors bankforretninger, og fremmer de målrettede, bæredygtige investeringer (for eksempel til et fossilfrit samfund), vil de udgøre en forskel.

Vi har i de sidste par år fået oprullet resultaterne af bankernes griske og lyssky forretninger. Problemerne er langt fra overstået. Landbrugets gæld, der beløber sig til 350 milliarder, er en tikkende bombe under mange lokale banker.

Demokratisering

Derfor påhviler der venstrefløjen en opgave i at drøfte krav, der sikrer en demokratisering af hele banksektoren, det vil sige et banksystem, der er på offentlige hænder, og som involverer kunder og lokalsamfund med videre. 

Vi står over for et grundlæggende valg. Er det bankernes lobbyorganisation, Finansrådet, der som hidtil skal diktere fremtidens bankpolitik, eller er det et rødt Folketing båret frem af en aktiv fagbevægelse?

Ordet samfundsovertagelse bør ikke være et fremmedord. Når en bank er nødlidende, skal det være samfundet, der overtager de sunde dele og fører dem videre, ikke Danske Bank og Nordea, med dine og mine penge i ryggen, som bankpakke fire vil det.