Når jeg hører nogen sige sætninger som: Der er jo ingen rigtige arbejdere tilbage, tænker jeg, hvem fanden er det de taler om? En olieindsmurt værftarbejder på to en halv meter, med en rørtang i den ene hånd og en rød fane i den anden.

Rigtig mange mennesker, som går glade på arbejde, går trætte hjem, med ondt i ryggen og led. Med små skavanker og dårlig samvittighed, fordi de lige tager turen forbi apoteket på hjemvejen, for at købe smertestillende. En del af mine kollegaer gør det, men det er ikke kun stilladsarbejdere, som gør det.

Bille

af Jacob Jespersen. næstformand i Aarhus Stilladsarbejderklub.

Efterlønnen står for skud. Der er ikke råd til den mere, men hvem bestemmer egentlig det?

I weekenden var jeg til en børnefødselsdag. Det var rigtigt hyggeligt, som sådan en skal være. Der var dog noget, som jeg kom til at tænke på bagefter.

Hvordan de kom ind på det, ved jeg ikke, men på et tidspunkt var der en, som sagde, at de skide skraldemænd ikke havde tømt skraldespanden en dag i vinters. Han havde ikke fået ryddet sne, og glemte at sætte spanden ud på vejen, og så havde de ladet den stå, så den blev helt fyldt. Der gik en uge ekstra inden den blev tømt.

Han sagde, at han ikke er specielt imponeret af de lokale skraldemænd, og så kom den: Vi må ikke tømme skralde spanden, hvis der ikke er ryddet sne. Det siger vores fagforening.

I sådanne situationer plejer jeg ikke at holde kæft, men det gjorde jeg her. Jeg gad måske ikke begynde en diskussion, nu hvor vi hyggede os og fik kage. Måske gad jeg ikke være ham, som altid skal forsvare arbejderne. I hvert fald sagde jeg intet, og det var først da jeg kom i seng om aftenen, at det begyndte at irritere mig.

Sådan en kontormus

Hvad ved sådan en kontormus egentlig om at være skraldemand? At møde før fanden får sko på, og skal ud på alle de små hyggelige villaveje, som ikke er ryddet for sne, og bilen sidder fast hvert andet minut. Når så de endelig er kommet igennem de værste dynger og bilen er rettet op igen, skal de oven i købet have slædehundene med for at finde skraldespanden inde i indkørslen – bag begge bilerne.

Jeg er ikke skraldemand. Jeg er stilladsarbejder, men problemerne er de samme. Der er sjældent ryddet sne, når der skal stilles stillads op. Et par gange har jeg fortrudt, at jeg ikke havde mit isbor med, til at få hul til stilladsfødderne. Det går jo ikke at stille det ovenpå. Det kunne jo være, at stilladset skal stå indtil foråret, og når isen smelter, så går stilladset samme vej.

Egentlig skulle det ikke være et surt opstød. Jeg er meget glad for mit arbejde som stilladsarbejder. Der er rigtig mange faglærte håndværkere og andre ufaglærte arbejdere, som er rigtig glade for deres arbejde. Der er mange som arbejder i butikker og på restauranter, som går glade på arbejde. Der findes ikke noget bedre, end når jeg om morgenen går ned til toget og fuglene synger. Så er der forår på vej, og så går jeg glad på arbejde.

Men rigtig mange mennesker, som går glade på arbejde, går trætte hjem, med ondt i ryggen og led. Med små skavanker og dårlig samvittighed, fordi de lige tager turen forbi apoteket på hjemvejen, for at købe smertestillende.

En del af mine kollegaer gør det, men det er ikke kun stilladsarbejdere, som gør det. Der er rigtig mange mennesker i dette land, som dagligt tager smertestillende piller, for at holde de dårlige rygge og leddene ud. Rengøringsfolk, tømrere, skraldemænd og buschauffører.

Derfor er det også så forbandet irriterende at høre folk, som har gået i skole indtil de fylder 30, snakke om at der ikke er behov for en efterløn i Danmark.

Jeg hørte engang en i fjernsynet, som sagde noget i retning af: Vi lever i et moderne videns samfund, hvor vi alle snart kan gå til fitness og styrketræning – om ikke i arbejdstiden, så i frokostpausen. Det har vi brug for. Også for at mærke vores krop...

Hvis du er betonarbejder, murersvend eller rørlægger, ved du godt hvordan din krop mærkes.

Derudover er det de færreste murerarbejdsmænd, som har en kondicykel stående ved siden af blandemaskinen. I vores verden bruges fitness og styrketræning ikke til at fortælle os at, vi har en krop endnu, men til at træne vores krop og forebygge skader.

Når jeg hører politikere og såkaldte meningsdannere bruge sætninger som: Vi lever længere og længere, og vi bliver sundere og sundere, så bliver jeg sindssyg. Har de nogen sinde prøvet at passe et par murersvende op? Sørge for at baljerne er fyldte med mørtel og stenene stakket på stilladset.

Hvem er rigtige arbejdere

Når jeg hører dem sige sætninger som: Der er jo ikke nogle rigtige arbejdere tilbage i Danmark, tænker jeg, hvem fanden er det de taler om? En olieindsmurt værftarbejder på to en halv meter, med en rørtang i den ene hånd og en rød fane i den anden.

Der er så mange veluddannede mennesker i dette land, som har en mening om alle os med mindre uddannelse. Det er da egentlig dejligt, at de ikke kun tænker på sig selv. Desværre mener alt for mange af dem det samme. Nemlig at de har ret til at vide mere end os. Eliten har talt. Vi andre må indordne os.

Så kan det godt være, at et par af mine kollegaer har knoklet med stilladser i snart 30 år, og betalt skat så vores politikere og meningsdannere kan få sig en lang og flot uddannelse, men det er en helt anden sag.

Der skal være råd

Efterlønnen står for skud. Der er desværre ikke råd til den mere, så den skal afskaffes. For rigtig mange mennesker, er det alt afgørende, at der findes en ordning, som hedder efterløn, så man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden man er helt nedslidt. Det er kun rimeligt, at folk, som har betalt skat og efterlønsbidrag, har denne mulighed.

Desværre er der rigtig mange af vores meningsdannere og politikere, som ikke er enige. Jeg tror egentlig ikke, at det er fordi de er onde mennesker. De forstår bare ikke manden på gulvet med skovlen i hånden. Hvordan skulle de kunne det?  De har aldrig været der selv.

Har en ny regering det?