VK-regeringen har allerede lovet at sætte pensionsalderen op, at tvinge de studerende til at gennemføre deres studier hurtigere, at ændre fleksjobordningen og at straffe kommuner og regioner, som overskrider de økonomiske rammer.
Den røde tråd
Af Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti
Jeg må erkende at jeg kom til kort, da jeg sad og gennemlæste et referat fra europaudvalget om konsekvenserne af Danmarks tilslutning til europagten. Af referatet fremgik det således, at det er et prærogativ for den til enhver tid siddende regering at gennemføre de indgåede aftaler med EU.
Jeg fandt hurtigt ud af, at det lille fremmedord har ganske alvorlige konsekvenser.
Den 4.oktober
Den 4. oktober åbner Folketinget. Forventningen er, at en ny regering vil præsentere sine politiske visioner og forslag.
Men der vil også ske noget andet, som de danske medier i det store og hele har fortiet. S-SF og radikale har fremlagt et fælles udenrigspolitisk udspil, hvor de lægger op til en hurtig integration af Danmark i EU.
Demokratiet forsvinder
Kursen er klar. EU skal tale med én stemme, når det gælder udenrigspolitikken. Under indtryk af den dybe økonomiske krise og presset på euroen, ønsker magthaverne i EU at sikre sig de bedst mulige handlemuligheder. Derfor har de danske tilhængerpartier givet grønt lys til en proces, som vil lade EU overtage den overordnede finanspolitiske styring. EU vil få magt til at gennemtvinge brutale nedskæringer og lovpakker, som vil sende regningen for krisen direkte til arbejderklassen i de enkelte lande. Udviklingen i for eksempel Grækenland er et forvarsel om, hvad der vil komme.
Det er ikke råbet om ulven, der kommer. Ulven er her.
I de seneste dage er der blevet finpudset en lovpakke i EU-parlamentet, som forventes vedtaget i næste uge og endeligt godkendt af EU-landenes finansministre den 4. oktober. Hvis denne køreplan holder, og det tyder alt på den gør, så betyder det, at EU reelt kan styre og diktere medlemslandenes finanspolitik og dermed diktere rammerne for Danmarks finanslov.
Når planen er fuldt gennemført i 2014 vil det reelt ikke have nogen konsekvens, at Danmark står udenfor euroen.
Konsekvenserne er mærkbare
Allerede idag afleverer den danske regering skitsen til finansloven til bedømmelse i EU, inden den forelægges Folketinget. Med lovpakken strammes det yderligere op. Inden udgangen af 2013 skal den danske regering aflevere månedlige regnskaber for alle dele af den offentlige sektor. Regeringen skal ligeledes aflevere budgetter for flere år frem i tiden.
Lad mig blot give nogle smagsprøver på hvad det er for en udvikling, der ligger lige om hjørnet, og som vil blive fuldt gennemført i 2014.
Der lægges op til gigantiske bøder, hvis det enkelte medlemsland ikke efterlever EU’s bestemmelser om for eksempel grænserne for underskuddet på de offentlige finanser og overskrider EU’s gældsloft. EU-tilhængerne i det danske Folketing har tidligere sagt ja til at integrere Danmark i en sådan bødeordning, på trods af at Danmark står udenfor euroen. Det skal ske, ved at Danmark bliver trukket i EU-støtten.
De nye love ligger i direkte forlængelse af europagten, som Danmark tilsluttede sig i foråret 2011.
Med europagten følger kravet om, at hvert enkelt underskriverland, hvert år skal forpligte sig til at gennemføre konkrete skridt for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. VK-regeringen har allerede lovet:
- at sætte pensionsalderen op.
- at tvinge de studerende til at gennemføre deres studier hurtigere.
- at ændre fleksjobordningen.
- at indføre økonomiske sanktioner mod kommuner og regioner, som overskrider de stramme økonomiske rammer.
Og så er vi tilbage ved ordet prærogativ. Det lille ord betyder, at alle kommende danske regeringer forpligter sig til – som førsteprioritet – at leve op til aftalerne med EU. Det gælder også indfrielsen af den række af løfter, som den borgerlige regering allerede har leveret til EU.
Farlig udvikling
I lyset af den dybe krise, vil europagten og den nye lovpakke igen give EU mere magt. Det er endnu et skridt mod forbundsstaten, som yderligere vil udhule det nationale demokrati og reelt fratage det enkelte medlemsland mulighederne for at føre en selvstændig finanspolitik. Det vil også begrænse mulighederne for at skabe offentlige arbejdspladser og udvikle den kollektive velfærd. Og det er netop meningen.
Det er helt på linie med de seneste dages polemiske udtalelser fra mationalbankdirektør Nils Bernstein, som vender sig mod at øge de offnetlige udgifter, for at dæmpe krisens konsekvenser og afbøde arbejdsløsheden. Han forsøger at få danskerne til at tro, at markedet vil regulere sig selv. Men det er jo netop markedet, og kapitalismens indbyggede modsætninger, som betyder, at der ikke findes en krisefri kapitalisme.
Hvordan det slår igennem i det kommende regeringsgrundlag, vil de kommende dage vise. Mit bud er, at der er god grund til at fortsætte kampen for de krav, der blev rejst i valgkampen. Står det til EU, får vi aldrig en ny politik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
