Vi vil anmode den nye regering om igen at se på kritikken og anbefalingerne, der blev fremsat fra FN og fra forskellige lande under UPR-vurderingen af Danmark.
fra SOS mod Racisme v/ formand Anne Nielsen
Ved FN’s universelle periodiske bedømmelse (UPR) af menneskerettighedssituationen i landene fik Danmark i år massiv kritik for overtrædelser af udlændinges rettigheder i Danmark inden for flere konventioners områder.
Også ved UPR-vurderingen i Menneskerettighedsrådet var der kritik for racisme og fremmedfrygt i Danmark, og flere lande har anbefalet Danmark at intensivere sin indsats mod racisme.
Danmark fik 133 anbefalinger om ændringer og har på papiret accepteret 84 af anbefalingerne – og afvist de øvrige.
Men når man læser Udenrigsministeriets svar, glider mange af svarene uden om substansen i det anbefalede, eller hævder, at »alt er vel i Danmark – det må være en misforståelse, I siger sådan!«.
Når det kommer til stykket, tager man ikke menneskerettighederne alvorligt nok her i Danmark – især ikke, hvis de angår asylansøgere og udlændinge.
Måske er det derfor, at man i lang tid ikke har kunnet finde svaret på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Vi er rystede over de menneskeretskrænkelser, som VKO-regeringen har gennemført og praktiseret, og de lidelser, dette har påført først og fremmest de asylansøgere, som har siddet i asylcentrene i årevis – reelt uden muligheder og rettigheder, og som – som følge heraf – ofte er blevet alvorligt psykisk syge.
Vi vil derfor anmode den nye regering om igen at se på den kritik og de anbefalinger, der blev fremsat fra forskellige lande under UPR-vurderingen af Danmark.
Der bør laves en systematisk gennemgang heraf, og forhåbentlig nås et resultat, der peger fremad og bliver fulgt op med ændringer i love, cirkulærer og – i praksis.
Vi håber, at når der nu – sandsynligvis – dannes en S-SF-RV regering, vil det betyde, at Danmark drejer ind på en kurs i udlændingepolitikken, som fuldt ud respekterer de menneskerettighedskonventioner, vi har tilsluttet os.
Den danske praksis
At Danmark i praksis ikke overholder menneskerettighederne for udlændinge, er tidligere dokumenteret, blandt andet i en kronik i Politiken den 14. juni i år.
Lige før valget sendte vi et spørgeskema ud til partiernes udlændinge- og integrationsordførere, dog ikke til Dansk Folkeparti, som ikke ønsker henvendelser fra os.
Spørgeskemaet blev besvaret af Kristendemokraterne og S, SF, de Radikale (RV) og Enhedslisten. Der kom ingen svar fra de nuværende øvrige partier i blå blok i Folketinget.
Flere af spørgeskemaets formuleringer sætter spørgsmålstegn ved regler og praksis i Danmark i forhold til udlændingelovgivningen og spørger om ordførernes holdning hertil, og om hvad de vil gøre.
Rød bloks ønsker og holdninger
Af spørgeskemabesvarelserne fremgår det, er der enighed i rød blok om følgende:
* at der skal ske ændringer med hensyn til Flygtningenævnet
* at alle tvangshjemsendelser til tortur og forfølgelse skal standses
* at der i starten skal gives opholdstilladelse til humanitært ophold for en længere periode end for et halvt år
* at der skal gives asylansøgere mulighed for at arbejde efter et halvt år
* at praksis vedrørende kvoteflygtninge skal ændres, så de personer, der har mest brug for det, vælges først
* at starthjælpen skal afskaffes, så flygtninge, udlændinge og danskere, der har været i udlandet over et år, ikke diskrimineres
* at kravet om opholdstid i Danmark før man har stemmeret ved lokalvalg skal nedsættes fra fire år (eventuelt til tre år)
* at racisme og diskrimination skal modarbejdes mere effektivt end nu, og der skal gøres mere for at styrke den interkulturelle tolerance
* at styrke overvågning og forskning om racisme og racistiske organisationer i Danmark
* at bevare racismeparagraffen
* at sikre, at alle udlændinge fuldt ud kan nyde menneskerettighederne i Danmark.
På andre punkter er der usikkerhed eller forskelle partierne imellem, men ofte et ønske om at undgå urimeligheder, for eksempel:
RV svarer ja til at give flere alvorligt syge humanitært ophold, S og SF svarer »ved ikke« og SF, at der er tale om en individuel vurdering af sagen.
Enhedslisten ønsker reglerne ændret med bemærkningen, at det er ikke nok [grundlag for en hjemsendelse], at der findes behandlingsmuligheder i hjemlandet for sygdommen, hvis disse reelt ikke er tilgængelig for asylansøgeren.
Ingen af partierne har lagt sig fast på en bestemt maksimal længde for ophold uden at have fået asyl, men RV ønsker et loft over antal måneder i centret, hvorefter asylansøgeren må flytte ud, få midlertidigt ophold og finde arbejde.
SF ønsker dette efter seks måneder, hvor børnene så også skal kunne gå i en almindelig folkeskole.
Og Enhedslisten mener, at asylansøgerne ikke skal placeres i usikkerhed i årevis og skal kunne flytte ud og have adgang til arbejde og uddannelse efter maksimalt seks måneder.
Vedrørende afskaffelse af »de motivationsfremmende foranstaltninger« ønsker de Radikale og Enhedslisten dem afskaffet, mens S og SF svarer »ved ikke«, men ønsker at motivere flygtningene positivt (til at vende tilbage) ved at bygge dem op gennem arbejde og uddannelse.
Familiesammenføring
Vedrørende familiesammenføringsregler ønsker RV at bruge EU’s regler, som grundlæggende giver ret til at bo sammen med ægtefælle og børn under 21 år.
Enhedslisten ønsker tilknytningskrav, 24 års-regel og pointsystem afskaffet, ret til at bo sammen med sin ægtefælle, hvis man er 18 år, og bedre mulighed for familiesammenføring med børn.
SF ønsker familiesammenføring efter et andet system end regeringens pointsystem
Enhedslisten og de Radikale ønsker, at børn under 18 år skal have et retskrav på at blive familiesammenført med deres forældre i Danmark, mens S og SF ønsker at se nærmere på tolkningen af begrebet »integrationsparathed«.
De Radikale og Enhedslisten ønsker, at Danmark skal underskrive FN-konventionen om migrantarbejdere, mens S og SF svarer »ved ikke«.
Ny regering ny udlændingepoltik
De Radikale og Enhedslisten vil gøre undervisning i menneskerettigheder, diskrimination og racisme i folkeskolen obligatorisk, mens S og SF ikke vil detailstyre lærernes undervisning. I øvrigt mener S, at eleverne allerede i dag skal undervises i disse emner.
De Radikale og Enhedslisten ønsker at forbyde og forebygge etnisk profilering hos politiet. »Etnisk profilering« vil her sige, at man mest mistænker og for eksempel visiterer personer, der ikke ser etnisk danske ud – uden anden grund end deres udseende eller sprog.
Det ønsker S ikke, og SF heller ikke, da det i forvejen er forbudt at forskelsbehandle på baggrund af etnicitet. SF vil dog overveje spørgsmålet, hvis der viser sig et behov for det.
En del af de nævnte, ønskede ændringer er støttet af Kristendemokraterne, som altså ikke kom i Folketinget.
De konservative besvarede ikke spørgsmålene, men har i medierne givet udtryk for, at de ønsker at bevare racismeparagraffen, og at posttraumatisk stresssyndrom skal kunne give adgang til humanitært ophold.
Vi ønsker, at en ny dansk regering vil se og behandle alle mennesker som mennesker, med samme menneskelige værdighed, og at deres menneskerettigheder bliver respekteret fuldt ud, mens de er i Danmark – uanset hudfarve, etnicitet, nationalitet, religion, sprog og herkomst.
Vi håber derfor, at den ny regering fra start af gennemfører ændringer i udlændingelovgivningen som lovet.
Kronikken er bearbejdet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
