Der er behov for at se økonomien, som den virkelig er, ikke som politikernes og fagøkonomernes ønsketænkning dikterer. Det betyder, at vi skal tilbage til Marx.

Brugsværdiens kilder er både naturen og arbejdet. Under nogle produktionsforhold bliver reproduktionen af produktionsbetingelserne ødelagt, og ofte kan man ikke umiddelbart se, hvilke produktionsforhold der er skyld i skaden... som her EF (EU) der koster danske køer livet.

Bidstrup

af Terkild Marker, København

John Holten-Andersen skrev i en replik bragt i Dagbladet Arbejderen (den 3. september):

»Måske kunne en vej frem være at anerkende naturen som den største og vigtigste produktivkraft, sådan som man faktisk også visse steder kan læse det hos Marx.«

Man kan vælge at kalde naturen en produktivkraft. Man kan vælge at kalde videnskaben en produktivkraft. Begge disse påstande er for så vidt uskyldige nok, men lidt for vage efter min smag.

Marx udtrykte sig noget klarere. Han sagde, at arbejdet var kilden til al værdi (bytteværdi), men at brugsværdien havde flere kilder end blot arbejdet.

Jeg husker ikke præcis hvad Marx har skrevet på dette punkt, men jeg tror, at han simpelt hen sagde, at naturen var kilde til brugsværdien – naturen modificeret ved hjælp af menneskelig arbejdskraft.

Og jeg husker, at Marx nogle steder tale om menneskets stofskifte med naturen som en selvfølgelighed. Hvad det jo også er.

Produktions-forudsætninger

I stedet for at snakke om produktivkræfter vil jeg blot tale om produktionsforudsætninger. En fabrik skal ligge på et stykke jord. Dette stykke jord er altså en produktionsforudsætning.

I de fleste tilfælde kræver det en indsats af menneskelig arbejdskraft at opretholde dette stykke jord i en tilstand, som gør det egnet til den pågældende produktion.

Denne holden jorden vedlige vil altså være en omkostning ved produktionen. Der er et mylder af andre produktionsforudsætninger – afhængig af hvilken konkret produktion vi taler om – som der på tilsvarende måde er omkostninger ved at opretholde i samme tilstand.

Ubetalte skader

Vi kan identificere såvel miljøskader som arbejdsskader som et resultat af ubetalte produktionsomkostninger.

Hvis en fabrik udleder giftigt spildevand i et vandløb og derved dræber fisk og fiskenes føde, så har fabrikken ikke reproduceret det fælles produktionsgrundlag.

Hvis ledelsen på en fabrik arrangerer produktionen sådan, at arbejderne på fabrikken har en forøget risiko for arbejdsskader, så betyder dét, at fabrikken ikke reproducerer arbejdernes evne til at arbejde.

Dette kan virke mere kompliceret end blot at hævde, at dit eller dat er en produktivkraft. Og uheldigvis er vi ikke altid i stand til at gennemskue hvilke produktionsomkostninger, der forbliver ubetalte.

I en del tilfælde har man måttet opdage effekterne først og har derefter været tvunget til at forsøge at identificere, i hvilken produktion den manglende reproduktion af produktionsbetingelserne var sket.

Jeg vil hævde, at mange økonomiske sammenhænge ignoreres. En af grundene er, at der ikke ønskes opmærksomhed på de mange forskellige måder, der bliver eksproprieret værdier på.

Jeg mener, at der er et udækket behov for forskning i økonomi og af formidling af ny og gammel viden om økonomi. Der er behov for at se økonomien, som den virkelig er – ikke som politikernes og fagøkonomernes ønsketænkning dikterer. Det betyder, at vi skal tilbage til Marx.

Der er både behov for at genfortælle Marx i et forståeligt, nutidigt sprog, for at bruge kritikken af den politiske økonomi som udgangspunkt for supplerende forskning, for at gennemskue fagøkonomernes forvirrende udtalelser om økonomiske sammenhænge og for at drive forskning i den aktuelle kapitalisme.