Vi har flere tusinde børn, som lever under fattigdomsgrænsen. Nærmere betegnet har vi i Danmark 65.000 fattige børn, hvilket er en stigning på 30.000 børn siden 2001.

Danmark har i dag ikke en officielt vedtaget fattigdomsgrænse, men uanset hvor højt eller lavt grænsen sættes, er fattigdom en svær forhindring at passere for mange børn. Vi risikerer, at fattigdommen bliver videreført til de kommende generationer.

Bille

af Lars Nexø, København

Under den netop overståede valgkamp har kandidaterne og partierne smidt om sig med tal og statistikker. Debatten har handlet om vækst, betalingsbalance og økonomisk krise. Men i hele denne kamp på tal, mistes ofte indholdet bag nogle af tallene.

I Danmark har vi flere tusinde børn, som lever under fattigdomsgrænsen. Nærmere betegnet har vi i Danmark 65.000 fattige børn, hvilket er en stigning på 30.000 børn siden 2001.

Tallet er skræmmende, og det bliver endnu mere skræmmende, når man ser på udviklingen de seneste år. Her er stigningen fortsat dramatisk og alene fra 2009 til 2010 steg antallet med 16.000 børn.

Tallene er udtryk for, at vi de seneste 10 år har haft en regering, som konsekvent har tilgodeset de mest velhavende og ressourcerige i samfundet. De, som er blevet ramt af denne fordelingspolitik, er lavindkomstgrupperne, modtagere af sociale overførselsindkomster samt studerende.

Ny regering giver håb

Et håb kan være, at den nye regering vil fokusere på fattigdomsproblematikken og dermed også på børnene, som rammes af de direkte og indirekte konsekvenser, som fattigdom skaber.

Fattigdom rammer ikke kun økonomisk men også på flere andre områder. Familier med et meget lavt indtægtsniveau har ingen eller meget få ressourcer til at give deres børn mulighed for idrætsaktiviteter, tilknytning til foreningsliv og oplevelser, som er med til at udvide deres horisont og syn på den omkringliggende verden.

Såfremt udviklingen ikke stoppes, vil vi se flere tusinde børn få en opvækst som marginaliserede og stigmatiserede borgere. Vi risikerer, at fattigdommen bliver videreført til de kommende generationer, og at vi dermed får et Danmark, hvor uligheden er ukontrollerbar. Med ukontrollerbar fattigdom menes her, at fattigdommen går i arv og dermed ikke længere er symptom på en fejlslagen og skæv fordelingspolitik.

Fattigdomsgrænse

I Enhedslisten tager vi fattigdom meget seriøst. Vi ønsker derfor en reel fattigdomsgrænse, som foreslået af flere organisationer, såsom Dansk Socialrådgiverforening og Arbejdernes Erhvervsråd. Jeg kunne desuden se en fordel i at nedsætte en kommission, som skal undersøge de samfundsmæssige og menneskelige omkostninger, som den massive fattigdom blandt børn medfører. Her ville det være oplagt at have repræsentanter fra eksempelvis Dansk Socialrådgiverforening, Københavns Kommune og HK. En fattigdomsgrænse kunne være med til endelig at stille politikerne til ansvar. Ligeledes ville en fattigdomsgrænse kunne hjælpe borgeren til at gøre sine rettigheder synlige for de offentlige systemer.

Vi har, som et af verdens mest stabile økonomier, en forpligtigelse overfor alle i samfundet, uanset disses sociale positioner og økonomiske ressourcer. Og mest af alt, så har vi en forpligtigelse overfor de børn som lider under fattigdom og risiko for social udstødelse.