Udgiftssiden er blevet forøget med blandt andet bankpakker og krig.
af Klaus Jensen, Randers
Der er brug for skattestoppet og skattelettelserne for at skabe dynamik i vores samfund! Hvad er konsekvensen så heraf?
Dynamikken vil jeg overlade til læserne at finde, men resultatet er det, den enkelte borger hver dag føler, når nedskæringerne rammer ham eller hende.
Hvorfor så det? Jo, inden staten begyndte på disse tiltag, var der en indtægt på cirka 50 procent af bruttonationalproduktet, som er på cirka 1650 milliarder kroner.
I dag er dette reduceret til cirka 46-47 procent, hvilket måske ikke lyder af meget.
Men én procent svarer til afskaffelsen af efterlønnen, én procent svarer til de kommunale besparelser, og resten er blevet til dagpengereform, regionsbesparelser, mindre ulandsbistand og manglende vedligeholdelse af vejnet, offentlige bygninger og så videre.
Desuden er udgiftssiden blevet forøget med blandt andet bankpakker og krig.
Her er det værd at bemærke, hvordan skattestoppet og skattelettelserne er blevet gennemført i ly af opsvinget, hvorved regeringen kunne sige: Det er der selvfølgelig råd til, vi har styr på det!
Dog har vi i dag, ifølge vores afgående statsminister, ikke flere arbejdsløse end før ovennævnte tiltag. Tillad mig derfor at spørge: Har skattestoppet og skattelettelserne egentlig været det hele værd?
Smil kun, flertallet bestemmer altid!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278