Resultatet er nu, at der står tre i valgboksen for at sikre, at det hemmelige valg går retfærdigt for sig.
af Jan Vogel, Venslev
I det danske demokratis navn diskriminerer man befolkningsgrupper.
Den 15. september kunne vi alle gøre brug af vores grundlovssikrede ret til at kunne stemme og vel at mærke hemmeligt.
Det vil sige, at dette princip ikke gælder for alle, idet grupper af vælgere uønsket har skullet underlægge sig kontrol i stemmeboksen ved folketingsvalget.
Det drejer sig om to handicapgrupper. Dels de udviklingshæmmede (Landsorganisationen LEV). Det kan godt være, at det er rimeligt her, men hertil kommer blinde og svagtseende, der hidtil har kunnet komme med en ledsager, som man har tillid til, der har sikret, at krydset blev sat det ønskede sted.
Det kan de ikke længere. Der skal en tilforordnet med ind i boksen, for at sikre, at stemmeafgivning foregår korrekt. Resultatet er nu, at der står tre i valgboksen for at sikre, at det hemmelige valg går retfærdigt for sig.
Det er dybt diskriminerende og ydmygende over for en hel befolkningsgruppe. Hvor trygt mon det føles for en svagtseende, der ønsker at give sin stemme til Rød blok, og skal vejledes af en sød konservativ kvinde.
I dette personlige tilfælde, blev der nu ikke skabt nogen form for mistillid.
Derimod skal der være et tilbud over for dem, der skulle have behov for hjælp til stemmeafgivningen.
Jeg har tænkt på, hvad der kunne ligge bag denne lov, og kom til at tænke på Dansk Folkeparti, der siges at ville have en regel, der forhindrede etniske kvinder i at stemme sammen med en mand, som deres ledsager, fordi disse kvinder måske kunne blive truet til at afgive deres stemme mod deres vilje.
Det vil sige, den kvinde, man har delt et langt liv sammen med, må heller ikke være den synshandicappedes ledsager, selvom det er tilfældet i i resten af hverdagslivet.
Hvor er forbindelsen mellem udviklingshæmmede, blinde, svagtseende og etniske henne her, og hvorfor lige netop disse grupper? Der kunne sagtens have været flere grupper med, som ikke selv kan sikre deres stemmeafgivelse.
Dansk Blindesamfund har også taget afstand fra denne tvangsbeslutning. Spørgsmålet er, om dette lovindgreb er i overensstemmelse med den danske grundlov?
Jeg håber på, at en eventuel ny regering vil se på denne lov for at få den ophævet igen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278