Jeg betragter det nærmest som et ridderslag at justitsministeren og anklageren har udnævnt mig til samfundsfjende sender mig to måneder i fængsel, sagde Anton Nielsen i en historisk tale foran Horserød Statsfængsel.
af Anton Nielsen, formand for Horserød Stutthof Foreningen
Jeg må beklage, at jeg ikke ved denne lejlighed kan sige min ærlige mening om kampens fremtidige førelse. Gør jeg det, er der fare for, at justitsministeren – uanset hvem han/hun måtte være; sort, blå, gul, grøn eller såkaldt rød – udløser yderligere fire måneders ubetinget fængsel til min ringhed.
I kan forsat sige, hvad I mener. Det forpligter! Lad jer ikke true til tavshed. Stilhed er herrernes fred!
Som statsanklageren hensynsfuldt bemærkede: "Anton Nielsen er 72 år, men har lige holdt 1. maj tale. Hvorfor skulle den mand ikke kunne idømmes ubetinget fængsel?"
Så jeg må holde tand for tunge, ellers kommer jeg først ud til marts. Det har jeg – af sikkert forståelige grunde – hverken tid eller lyst til.
LÆS REPORTAGE: "300 fulgte Anton Nielsen i fængsel"
Min ytringsfrihed er mildt sag begrænset indtil da. Jeg må ikke opfordre til at støtte befrielsesorganisationer, så det lader jeg selvfølgelig være med. Humanitær hjælp er "am strengsten verboten". Og solidaritet er et bandeord.
Så langt rækker den ellers højt besungne grundlovssikrede ret til at ytre sig frit i år 2011. Derfor må I nøjes med en halvkvædet vise, men jeg er sikker på, at I ikke er i tvivl om meningen.
Ytringsfriheden er én blandt mange ofre for terrorlovene og den førte klassepolitik, som er karakteriseret ved at dømme de uskyldige for terrorisme, og lade de egentlige terrorister – krigsmagerne, de politiske løgnhalse og økonomiske plattenslagere løbe. De behænges med ordner, mens de rager til sig.
Men heller ikke det er der noget nyt i.
Jeg betaler prisen for at fastholde mine meninger. Det har mange gjort før mig. Og jeg ændrer ikke mening, fordi justitsministeren sender mig to måneder i fængsel. Jeg betragter det nærmest som et ridderslag!
Man træder på de små, de som er udset til at betale den kapitalistiske krise, samtidig med at man forgylder de, som i forvejen har rigeligt. Det var og er renlivet klassepolitik.
Den nye regering gør nok ikke den store forskel i den sammenhæng – desværre.
Men husk – Danmarks fremtid skabes ikke alene på Christiansborg – snarere tværtimod. Den skabes af det danske folk.
Alt, hvad der har haft varig værdi i vort land, er bygget op fra bunden. Det er en historisk sandhed, som igen vil vise sig at stå sin prøve.
Men budskabet fra magthaverne er klart: Det er fint, at du har dine meninger, men hold dem for dig selv. Luk munden og hold kæft, hvis du har en anden mening end den på bjerget gældende.
Hvis du siger os imod – viser solidaritet med undertrykte mennesker, støtter frihedskamp eller bare viser almindelig medmenneskelighed – ender du i byretten lige som alle de andre »terrorister« af typen Fighter & Lovers, Oprør og Patrick Mac Manus, Den faglige Klub og Viggo Toften-Jørgensen samt Horserød Stutthof Foreningen og dens formand.
Mennesker som stædigt og trodsigt holder på deres ret til at sige, hvad de mener og støtte de, som har støtte behov.
Den slags er der ikke brug for i det demokratiske Danmark.
Vi kommer til at kæmpe for hver eneste lille skridt fremad. Derfor: Gå til modstand!
Derfor forsøger man nu også at lukke munden på dagbladet Arbejderen ved at fratage avisen mediestøtten – i ytringsfrihedens misbrugte navn. Naturligvis, hvad ellers?
Men det er ikke blot op til en Dyremose at afgøre den sag. Vi er mange, der har en anden mening. Og vort motto er: Avisen skal ud.
Hvad angår min personlige ytringsfrihed, så er den som sagt begrænset indtil marts næste år. Hvis jeg overtræder dommens påbud, falder hammeren.
Men I kan forsat sige, hvad I mener! Det forpligter! En forpligtigelse, som jeg er sikker på, at alle vil leve op til.
Ny regering eller blot en kopi af noget gammelkendt, det finder vi snart ud af. Men vi ved allerede nu, at partierne i den nye regering, alle har stemt for terrorlovene. Så vi kommer til at kæmpe for hver eneste lille skridt fremad. Derfor: Gå til modstand!
Der er endnu ikke indført officiel meningscensur, men det begynder at ligne. Heldigvis har man da stadig lov til at tænke selv – tankekontrol er endnu ikke indført – men jeg vil ikke forsværge, at den ikke kommer.
Men indtil da – tænk selv og aktionér! Organiser jer! Lad jer ikke true til tavshed! »Stilhed er herrernes fred!«
Stifterne af Horserød Stutthof Foreningen blev også kaldt terrorister da de satte livet ind i kampen for Danmarks frihed, mens regeringen samarbejdede med besættelsesmagten.
De blev af selv samme regering, Højesteret, og det danske politi – i uskøn forening med Gestapo – først indsat i Vestre Fængsel og Horserød og siden deporteret til udryddelseslejren Stutthof, hvilket kostede mange af dem livet.
Stifterne af Horserød-Stutthof Foreningen blev også kaldt terrorister da de satte livet ind i kampen for Danmarks frihed, mens regeringen samarbejdede med besættelsesmagten.
Min lille tur i fængsel er for intet at regne i den sammenhæng. Så jeg skal ikke ynkes, vi gik ikke ind i det her med bind for øjnene. Vi vidste nøjagtig, hvad vi ville, nemlig at sætte spotlight på terrorlovgivningen.
Jeg betaler blot prisen for at fastholde mine meninger. Det har mange gjort før mig. Og jeg – lige som de – ændrer ikke mening, fordi justitsministeren og anklageren har udnævnt mig til samfundsfjende, og derfor sender mig to måneder i fængsel. Jeg betragter det nærmest som et ridderslag!
Men vi skal ikke være blinde for, hvad der er under opsejling. I dag må vi forvente – hvis vi sætter os op mod magthaverne – at vi ender foran systemets dommere. Og dommen vil være fældet, inden du overhovedet træder ind i retssalen. Det er der desværre intet overraskende i. Sådan fungerer en politistat!
Flere tilhængere af og medkæmpere for ret og retfærdighed vil med statsgaranti følge efter mig. Og repressalierne vil efterhånden blive endnu hårdere. Sådan fungerer en politistat!
Så flere tilhængere af og medkæmpere for ret og retfærdighed vil med statsgaranti følge efter mig. Og repressalierne vil efterhånden blive endnu hårdere. Vi er ikke ved vejs ende i den sammenhæng, vi er kun ved begyndelsen. Skueprocesserne vil blive almindelig praksis.
For som dommeren sagde, da sagen mod tømrernes faglige klub og Horserød Stutthof Foreningen sluttede: "Der er forskel på ret og retfærdighed, det her er retten".
Så kort og præcist kan det siges! Så ved alle, hvad de har at rette sig efter. Fremturer du – hvad du forhåbentlig gør – hænger "uretfærdighedens sværd" over dit syndige hoved.
Du står til tugt og forbedringshus for at forsøge at fastholde almindelig anstændighed i dansk retspleje og i samfundet i det hele taget.
Og glem ikke, at de nuværende magthavere – uanset hvilken farve de har iklædt sig – har et mantra, som gentages til ulidelighed – straf, straf og stadig hårdere straffe.
Det er som hentet fra Hitlers "Mein Kampf" og det fascistiske retssystem. Et ekko fra en frygtelig tid – et pust fra krematoriet i Stutthof.
De politiske holdninger i dagens Danmark er politisk og ideologisk langt hen ad vejen i tråd med nazisternes menneskesyn.
Den forgiftede politiske atmosfære her til lands er præget af en om sig gribende voldsmentalitet, som stinker lang væk af racisme, fremmedhad og et militaristisk og imperialistisk tankesæt, som foreløbig har ført til Danmarks deltagelse i fire krige – Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen.
Lad jer ikke skræmme. Stå fast. Kampen fortsætter og må og skal forstærkes. Det er blandt andet op til os, som står her i dag, at det sker.
Men lad jer ikke skræmme. Stå fast. Kampen fortsætter og må og skal forstærkes. Afviklingen af de sidste rester af det såkaldt borgerlige demokrati skal endegyldigt stoppes, og et reelt og frit demokrati indføres.
Derfor skal kampen mod politistat og kriminelle terrorlove brede sig og forstærkes. Det er afgørende for sejr, at stadig flere forstår kampens nødvendighed.
Det er blandt andet op til os, som står her i dag, at det sker. Vi er demokratiets og retfærdighedens forsvarere, og vi står ikke alene.
Der er langt flere end os, som har forstået faren ved en politik byggende på social uretfærdighed, retsløshed, militarisme, krig og undertrykkelse.
Kære kammerater – det var, hvad jeg ville sige ved denne lidt specielle lejlighed. Nu vil jeg gå om på den anden side af hegnet. Vi ses om to måneder.
Nu vil jeg gå om på den anden side af hegnet. Vi ses om to måneder.
Fortsat god kamp!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
